Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Et kærlighedsdrama kan vil dårligt tage sig bedre ud end med Paris som rammen, om denne historie, der hovedsageligt kredser om fire mennesker og udspiller sigover et års tid.
Camille (Audrey Tautou) arbejder og har lagt hele sin sjæl som rengøringskone eller overfladetekniker som hun selv ynder at kalde sig. Hun sygner dog langsomt hen. Boligen er meget trang, oppe på kvisten, der er både koldt og fugtigt.
I supermarkedet møder hun den forvirrede, nervøse m.m. Philibert (Laurent Stocker), som også bor i opgangen, og hun falder for hans kejtethed. Han inviteres til middag, og de bliver hurtigt de bedste bon kammerater, medens Camille måske vil mere, måske ikke, så er der meget ømhed tilstede, og ingen seksuelle tilnærmelser.
Anderledes forholder det sig med Franck (Guillaume Canet), kok og har lejet et værelse af Philibert. Når han ikke besøger sin skræntende mormor Paulette (Françoise Bertin) på hospitalet, har han kvindelige bekendtskaber på fransk visit, til lagen gymnastikkens færdigheder.
Medens Camille er den rolige og sympatiske type, er Guillaume den brovtende, irritable og hidsige modsætning. Deres hidtil korte møder har ikke bæret særlig frugt.
Så en dag er Camille sygnet ekstra hen, og er nærmest ved at kollapse. Philibert finder hende stærkt svækket i lejligheden, og bærer hende nedenunder. Her skal hun, i en af hans mange værelser, komme til kræfter.
Guillaume får først sine øjne op for Camilles skønhed, da hun en dag smider hans stereoanlæg ud af vinduet I irritation over hans højlydthed, og dagen efter fortyder og køber et nyt til ham.
Philibert, har som postkortsælger selv lige fundet sin kærlighed ved første postkort køb blik, så nu er kortene ikke mere så blandet for dette ulige par, som pludselig finder sammen, da Franck har brug for køkkenhjælp nytårsaften. Så er de bare sammen, men Camille´s kærlighed bliver allermest lagt på mormoren, der står på nippet til en plejehjemsplads. Men Franck og Camille har svært ved at definere deres følelser, både af stolthed, og frygt, så de er bare sammen indtil skæbnen vil det anderledes.
Instruktørens bagkatalog, vidner om stor erfarenhed i at skrue film til klassikere, som han gjorde det med “Jean De Florette”, Manon & Kilden”, “Uranus”, “Germinal” m.fl. Her er det en letbenet og temmelig banal kærlighedshistorie, hvor der også stilles spørgsmål til livskvalitet, og næstekærlighed, især overfor ældre familiemedlemmer.
Forventningerne er på ingen made indfriet, trods længre og længere ventetid på hans udspil, så er replikkerne, historien Ganske forudsigelig, og så hjælper Adrey Tautous trutmund og de store kønne øjne ingen steder (selvom også er Ganske bedårende i denne). Der er meget sød suppe, og uden tvivl er der et publikum til denne udgivelse, men eksempelvis Chocolat, som også er fyldt med de “farlige” kulhydrater, havde nerven, overraskelsen, og replikker med mere, at denne kunne fange opmærksomheden. “Bare Sammen” er baseret på Anna Gavaldas eftersigende humoristiske succesroman!
Intet ekstra materiale!
Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.
