Skriv en kommentar
London 2006. Krimiforfatteren Catherine Tramell (Sharon Stone) kører sin sportsvogn og orgasme ud over en bro med 180km i timen. Ophavsmanden til orgasmen overlever ikke. Psykologen Michael Glass erklære hende for omnipotent og fareafhængig og bliver samtidigt draget ind i Tramells verden af mord, sex og psykologiske julelege. Hvem narrer hvem og er Tramell den skyldige i de mord der til forveksling minder om dem der sker i hendes bøger?
Den forføreriske Catherine Tramell mødte vi for første gang i Poul Verhovens veldrejede thriller Basic Instinct fra 1992 hvor hun fordrejede hovedet på Michael Douglas og gik til politiforhør uden trusser på i en af de mere omtale scener i filmens historie.
Men hvor hun var farlig, forførende og sexet i Verhovens iskolde verden, er hun hysterisk og sølle i denne halvtamme fortsættelse hvor man har mere end svært ved at se, hvad der kan fordreje hovedet på psykologen når hun opfører sig lige så sensuelt som en sømand på landlov. Normalt forkaster jeg ligegyldigt sladder om plastikkirurgiske indgreb som jantelovsinficeret jalousi, men i tilfældet Sharon Stone ser det ud til at botexen helt har frarøvet hende de finmotoriske funktioner i ansigtet. Dette er i hvert tilfælde den eneste forklaring jeg kan finde på hendes talentløse overspil, hvor hun bruger en mimik som i et gammel teater, hvor man havde hensynet til publikum på de bagerste rækker at tænke på. En forvirrende oplevelse når man lige har set hendes glimrende præstation i Jarmusch lille perle ved navn Broken Flowers fra 2005 – for slet ikke at tale om hendes uforglemmelige rolle som femmes-fatale på livsfarlig deroute i Martin Scorseses Casino fra 1995.
Slutningen på filmen skal naturligvis ikke røbes her, men det var et plot-twist jeg troede var sendt på pension for længst. David Thewlis der slog i gemmen med sin pragtpræstation i Mike Leigs Naked fra 1993 kæmper en brav kamp for at holde filmen flydende i rollen som strømeren der så inderligt ser Tramell bag tremmer. Men selv hans og den dejlige og garvede Charlotte Ramblings medvirken, formår ikke at redde en fortsættelse der nok aldrig burde være lavet.
To slatne stjerner til de tabte instinkter der endda må sende husarerne skuffede hjem, idet de frækkeste sekvenser (man kan finde dem på nettet) er fjernet af censuren – hvilket trods alt også har skuffet den aldrene diva.
