Det er først for nyligt gået op for mig, hvor stor Scooby-Doo fan, jeg var som lille. Det var egentlig bare en lille kommentar til en familiekomsammen, der gjorde udslaget: “du så altid Scooby-Doo om morgenen”. Selvom det er en figur, jeg godt vidste, at jeg havde kendskab til, var det først i det øjeblik, at det gik op for mig, at jeg nærmest er ekspert på området. Lige fra den originale serie fra 60’erne, den med Scrappy Doo, ja selv den med Scooby-Dum til de nyere serier hvor Scooby er hvalp, filmene og hvad ved jeg, har jeg set nærmest alt - og jeg kan stadig huske det. Derfor er det utrolig let, at sætte den nyeste Scooby-Doo serie “Be Cool, Scooby-Doo!” i afspilleren. Den føles nemlig meget som den hjemkomst til velkendt territorium, som mange havde håbet på.
Lad mig først pointere det allerværste ved den nye serie. Tegningerne. Alle figurerne er blevet gjort firkantede og nærmest fedladne. Det er hverken kønt eller charmerende. Det giver derimod serien en underlig kontrast. På den ene side vil man fornye ved at skabe en nye og moderne tegnestil, imens man på den anden side vil vende tilbage til det, som gjorde Scooby-Doo en karakter, som stort set alle kender. Heldigvis skal man ikke bedømme en bog på dens omslag, og bag tegningerne ligger de gode, gamle karakterer gemt, viklet ind i semi-uhyggelige mysterier om monstre, men afdæmpet lidt med velfungerende falden-på-halen komik. Mest af alt minder “Be Cool, Scooby-Doo!” om den originale serie i nærmest hvert et aspekt. Hvor senest "LEGO Scooby-Doo" føltes som at træde vande i forlænget spilletid, er dette en charmerende tilbagevenden til en forsvunden tid.
I denne anden del af første sæson er højdepunkterne afsnittene om robotterne og Area 51. På fuldstændig klassisk vis, bliver gale menneskers skøre plots og kostumer afsløret, imens Scooby mæsker sig i Scooby snacks og stikker halen mellem benene, når han blot ser skyggen af noget ukendt. Shaggy har naturligvis også masser af plads i serien, og det engelske lydspor er her fuldført af Matthew Lillard, der også lagde krop til Shaggy i spillefilmene. De danske stemmer er dog også ganske fine. I alt har udgivelsen her 6 afsnit, som sammenlagt giver mere en to timers spilletid. Udgivelsen er ganske billig, og har du lyst til at være lidt nostalgisk, eller se om dit barn vil ride med på datidens bølge, går du ikke galt i byen med disse 6 afsnit. Det er ikke den dybe tallerken, der bliver opfundet, og man skal lige vænne sig til tegnestilen, men udover det er underholdningen i hus.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.