Skriv en kommentar
I 1795, i borgerskabets England, ude i provinsen, blev man sjældent gift af kærlighed, det var oftest tvangsægteskaber, og så dan skulle landet også ligge for Jane Austen (Anne Hathaway), hvor familiens trænge kår, med faderens præsteembede at slække på, var der ingen tilgift, for at bare kunne opretholde nogenlunde tåleligt niveau. Den unge Hr. Wisley (Laurence Fox), skulle være et ganske fortrinligt kort, med den stenrige tante og aristokrat Lady Gresham (Maggie Smith) som sponsor. Men Jane er desværre i besiddelser af farlige egenskaber som selvstændig, intellekt og en passion for den store kærlighed! Og så bruger hun pen og fantasi, hvilket heller ikke sømmer sig for en ung kvinde.
Med broren Henrys (Joe Anderson) ankomst fra London, Præsenteres Jane for hans ven, den unge irske jurist elev Tom Lefroy (James McAvoy), og hun bliver straks trodsig og tirret af hans direkte facon. Han er flot, intelligent, men fattig, og er afhængig af onklen, overdommer Langlois´ (Ian Richardson), almisser.
Tom foragter generelt folk fra landet, som værende bondske og usofistikerede, men mødet med Jane har han fået sin sag for og langsomt nærmer de sig hinanden, og en passion af ukendte dimensioner, set på den egn, vokser sig stødt og stærk. Men det er ikke velanset, og er de to forelskede parate til at sætte sig op imod tidens normer og fordomme?
Et typisk engelsk romantisk drama, som de kan skærer den, lykkedes også i rigt mål for instruktøren Julian Jarrold, som for alvor debutere på lærredet, men har et hav af gode tv produktioner bag sig. Det er ganske godt instrueret, skuespillet er upåklageligt, men en herlig arrogant Maggie Smith (Harry Potter filmene, ”A Room With A View”, Tea With Mussolini” m.fl.), den evigt frustrerede, bekymrede Julie Walters (”Educating Rita”, Harry Potter filmene m.fl.). De to stjerne kometer, Anne Hathaway (”Brokeback Mountain”, ”The Devil Wears Prada”) og den lidt mere erfarne James McAvoy (”Narnia”, The Last King Of Scotland”, ”Wimbledon”), gør det overbevisende.
Selve kameraføringen er til tider noget rystende, og hensigten med dette er mere forstyrrende end hvad eksperimentet måtte tilsigte.
I 2003 chokerede Jon Spence mange Jane Austen fans, med sin biografi ”Becoming Jane Austen”, ved at afsløre at hun selv havde et romantisk og passioneret liv. De fleste var overbevidste om at mødet med Lefroy kun havde udartet sig til en lille uskyldig flirt. Instruktøren tog denne bog i tilgift og brugte som skabelon. Den kan varmt anbefales til folk med lys i vinduerne, og digtsamlinger på loftet...
