Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Before Midnight

22. august 2013 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar

Before Midnight billede

Var det lykken at finde den eneste ene?

Kærligheden 3.0
Before Midnight er Richard Linklater’s tredje film i Before-trilogien efter Before Sunrise (1995) og Before Sunset (2004). Sidstnævnte modtog Linklater, Delpy og Hawke en oscarnominering for bedste adapteret manuskript. I den første film følger vi de to romantikere Jesse (Ethan Hawke) og Céline (Julie Delpy), der tilfældigvis mødes i toget på vej til Wien og tilbringer en aften sammen, hvor de ærligt og ligefremt udveksler deres tanker og syn på livet og ikke mindst kærligheden, før de igen skilles og går hvert til sit. I nummer to film mødes Jesse og Céline så tilfældigvis igen ni år senere, men denne gang i kærlighedens by Paris. Jesse er gift og har fået en søn, er blevet forfatter og skrevet en bestseller bog baseret på hans møde med Céline ni år tidligere. Céline har en fast kæreste hjemme i USA og er blevet advokat. Igen tilbringer de en aften sammen, hvor snakken igen går og deres gensidige følelser for hinanden igen flyder op til overfladen.

Nu vender Linklater, Hawke og Delpy så tilbage i Before Midnight, som igen finder sted ni år senere, hvor Jesse og Céline har været et par i en del år, bosat sig i Paris og sammen har fået tvillingedøtre. Vi møder Jesse og Céline på ferie i Grækenland, hvor Jesse lige har sendt sin 14-årige søn fra sit tidligere ægteskab af sted på en flyver hjem til Chicago, hvor han bor med sin mor. I bilturen på vej hjem til ferieboligen, sår Jesse pludselig tvivl om, han ikke burde have været der mere for sin søn, alt imens Céline er i vildrede, om hun burde tage sit gamle job tilbage i regeringen efter et fornylig mislykkedes arbejdsprojekt i sit nuværende job.

Céline tolker hurtigt Jesse’ tanker som om, at han gerne vil have de begge flytter til Chicago, så de kan være tættere på Jesse’ søn, og hun derfor skal opgive sine egne drømme og karriere. Det er selvfølgelig en overfortolkning ifølge Jesse. Denne diskussion danner grundstenen til dagens og nattens op og nedture, og refleksion over om deres forhold i virkeligheden er så godt, som skæbnen nu har bestemt, det skal være.

Virkelighedens eventyr
Before Midnight handler om forholdet og kærligheden. Jesse og Céline mødte hinanden to gange i henholdsvis det smukke og romantiske Wien og Paris, og selvom de begge var involveret i andre forhold, sejrede den ægte betingelsesløse kærlighed til sidst og de kunne få hinanden. Det lyder næsten som et eventyr og Jesse har derfor også benyttet det til inspiration til hans bestsellers. Men ender virkelighedens eventyr lykkeligt til deres dagens ende? Er lidenskaben blevet erstattet af dagligdagens gøremål og romantikken forduftet midt i familielivet og karrieren?

Som i de forgående film bliver filmen holdt oppe af to film: de smukke velkomponeret billeder som baggrund for en sublim velskrevet dialog. Der er næsten ingen pause i snakken. Jesse og Céline reflekterer igen over livet og parforholdet, men denne gang har de begge oplevet det sammen. De lange dialogscener skifter i tempo og rutcher op og ned af følelsesbarometeret, blander seriøsitet og humor, intelligens og vulgærlighed ligevægtigt, alt imens oldtidens smukke græske tableau nærmest kommenterer snakken med fortidens begivenheder og historiens menneskelige bedrifter og forfald.

Græsk endagsodyssé
Céline er pludselig i tvivl: er de nået til et tidspunkt, hvor de ikke længere elsker hinanden? Eller er kærligheden evig og står de blot i en krise i forholdet? Jesse derimod synes sikker på fremtiden sammen, men ligger ikke skjul på alle de ting, han synes er drønirriterende ved Céline. Med ærlighed når man længst, siger man, men nogle gange virker det ikke bare sådan i øjeblikket.

Linklater viser endnu engang hans vildfarende talent som instruktør. Udover Before-trilogien udgør hans CV vidt forskellige film som animationsfilmene Waking Life (2001) og A Scanner Darkly (2006), high-school-komedierne Dazed and Confused (1993) og The School of Rock (2003), den madkritiske dokumentar Fast Food Nation (2006) og den semiautentiske Me and Orson Welles (2008).

Before Midnight giver publikum noget at tænke over. Uden at give entydige svar på alle de spørgsmål, der bliver stillet, tvinges tilskueren til refleksion over livet, kærligheden og forholdet. Filmen styrer uden det håbeløse rom-com klichéer, det pladderromantiske og sukkersøde og bliver i stedet en form for romantisk drama ”komedie”, der både er intelligent og har noget på hjertet.

Ligesom de to foregående Before-film er Before Midnight både charmerende, intelligent, velkonstrueret og naturlig. Karaktererne føles som virkelige personer og replikkerne falder naturlig, og selvom filmen ikke giver entydige svar på noget, er det netop dens styrke. Den tvinger os til at tænke selv.

Ikke helt normalt for en amerikansk film.

Titel: Before Midnight
Original Titel: Before Midnight
Premieredato: 22. august 2013
Instruktør: Richard Linklater
Skuespillere: Ethan Hawke, Julie Delpy, Seamus Davey-Fitzpatrick, Jennifer Prior
Spilletid: 109 min.
Selskab: Miracle Film, Sony Pictures Classics, Castle Rock Entertainment, 2013
Genre: Drama , Humor , Romantik
Link: http://www.sonyclassics.com/beforemidnight/
Jesse og Céline på en af deres velkendte gåture
Jesse og Céline på en af deres velkendte gåture
Forsoning i paradis
Forsoning i paradis
Kærlighed, trods alt
Kærlighed, trods alt


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...