I denne lette film med meget på hjerte om romantisk kemi og ungdommelig filosofi spiller Ethan Hawke den unge amerikanske backpacker Jesse på rejse gennem Europa, som møder den smukke og karismatiske franske pige Celine (Julie Delpy) i et tog på vej til Wien. De to falder i snak, og der er en særlig kemi mellem de to unge mennesker. Det er kærlighed ved første blik og de to taler, som havde de kendt hinanden i årevis. Jesse overbeviser Celine om, at hun skal holde ham ved selskab i de sidste 14 timer, som han har i Wien inden hans fly afgår til USA.
Da ingen af dem har særlig mange penge, beslutter de sig for at tilbringe aftenen og natten med at spadsere rundt i den smukke gamle by og fortsætte deres hyggesnak. På deres lange natlige spadseretur får de vendt emner som forældre, kærlighed, død, barndom og der udvikler dig en dyb fortrolighed mellem de to. Men på trods af emnernes alvorlige karakter er filmen simpel, let og legende.
Skildringen af de to figurer og selve situationen virker godt. Filmens force er, at den er så simpelt konstrueret; hele filmen drejer sig om to mennesker, der snakker samen og har en dialog, der forekommer improviseret. Der er ingen special effects eller dramatiske højdepunkter efter traditionelle spændingskurver, men alligevel er fortællingen så medrivende og spændende, at man suges ind i de to menneskers rejse ind i hinandens verdener.
Portrættet af personerne kan måske beskyldes for at være mangelfuldt, men det vigtigste er de to fremmedes forhold og den tiltrækning af hinanden, der på en enkelt nat vokser sig til en stor forelskelse. Og med adskillelsen af de to lurende forude bider filmen og opsætningen sig fast - man har lyst til at tilbringe mere tid sammen med den glade neurotiker Celine og den pseudofilosofiske Jesse. Det er sjovt og aldrig kedeligt at lytte til deres absurde, humoristiske, flirtende, drømmende, alvorlige og spekulative konversation. Det bliver aldrig kunstigt, opstillet eller forceret - men et intenst kærlighedsdrama, som man kan svømme væk i.
Idéen til filmen stammer fra instruktøren Richard Linklater, der efter sigende har oplevet en lignende nat i en storby med en fremmed pige, som han mødte på et tog. Og set-uppet er da også den perfekte ramme om fantasien om den store kærlighed, den eneste ene, mødet med sin sjæleven. Det er guf for romantikere, og der er smurt herligt tykt på. F.eks. siger Jesse på et tidspunkt, at hvis han havde valget mellem aldrig at se Celine igen og gifte sig med hende nu og her, så ville han - ja selvfølgelig - gifte sig med hende. Men de to skal skilles og man sidder med hjertet i halsen. Skal de ses igen? Eller skal de lade deres forhold leve i minderne om deres eneste nat sammen?
Det hele er dog spiseligt og aldrig kvalmende. Filmen og figurerne har en uimodståelig sødme, en ægthed, så det er let at hengive sig til deres situation, deres lidenskab for hinanden og idéen om et tilfældigt møde med en fremmed, der viser sig at være "the one and only". Before Sunrise er en lidt af en filmperle og tæt på at være et mesterværk.
Ekstramaterialet lever derimod ikke op til mesterværkets standarder. Der er nemlig ikke noget.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome