Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
At være Julia Lambert (Annette Bening) er for en stund helt oplivende, da hun møder den unge høflige amerikaner, Tom Fennel (Shaun Evans), der ikke er ældre, end at han kunne være hendes søn. Han er stor beundrer af den feterede teaterskuespillerinde, hun falder for hans drengede charme – og de indleder en affære.
Oplivende, fordi Julia lever et liv i 1930ernes London uden nogen form for lidenskab. Til trods for fortsat stor succes på de skrå bræd-der har hun mistet passionen for skuespillet, og ægteskabet med den forfængelige forret-ningsmand Michael Gosselyn (Jeremy Irons) har for længst tabt gnisten og er nærmere et venskab end et kærlighedsforhold. Hun er ikke længere ung og fremadstormende – men har nået toppen, hvorfra der kun er en vej. Nedad – og hun ved det.
”Jeg er på sammenbruddets rand. Jeg keder mig så skrækkeligt. Jeg trænger til, at der sker noget. Bare jeg videste hvad,” fortæller Julia sin mand i en af filmens første scener og bli-ver kort efter introduceret til Tom Fennel, der bliver indledningen til en mærkbar foran-dring i den smukke skuespillerindes liv. Og keder sig, det gør hun ikke længere. I hvert fald ikke før forholdet til den unge amerika-ner bliver kompliceret af følelser og den unge skuespillerinde Avice Crichton (Lucy Punch), der truer Julias position – såvel på teatret som i kærlighedslivet.
Titelrollen i Being Julia er som skrevet direkte til Annette Bening, der fuldt fortjent vandt en Golden Globe og fik sin tredje Oscarnomine-ring for rollen, der i udpræget grad bærer filmen. Benings sprudlende, udadvendte og stærkt følelsesrige spillestil gør Julia Lambert til en både sympatisk og tragisk – men også komisk – figur. En spillestil, der ville have været malplaceret, havde Being Julia ikke in-sisteret så kraftigt på først og fremmest at ville underholde. Og først i anden række at ville realisere 1930ernes overklasse-London.
For Being Julia er underholdning. Frisk, lige-frem og munter – men uden at være blive en komedie. Det store sigende drama med fokus på tungsindighed om at føle sig udbrændt i en branche, der konstant skriger på yngre kræfter (et tema, 47-årige Annette Bening på linje med jævnaldrende skuespillerinder for-mentlig kender til på egen krop i Hollywood) udebliver derved også. Filmen ved, hvor den vil hen og dvæler ikke længe ved stemninger, men er meget fokuseret på hele tiden at bru-ge de enkelte scener fremadrettet. Det gør Being Julia til en overraskende frisk film – set i forhold til film, der fortæller om overklassen i lignende tidsperioder.
Er Julia Lamberts skrevet til Annette Bening, må det samme siges at være tilfældet med hensyn til Jeremy Irons’ ægtemand. Irons liver op i et par scener især i filmens sidste halvdel, men har ellers en af de roller, som den britiske skuespiller kan spille i blinde. Unge Shaun Evans udfylder sin vigtigste funktion fint – han får os til at tro på forhol-det mellem Tom Fennel og Julia Lamberts. Endelig har Michael Gambon en ganske klogt udtænkt birolle, som teaterdirektøren der satte skub i Julias karriere – han er imidlertid død og lever kun i Julias hoved.
EKSTRA MATERIALE:
Indeholder fire slettede scener, en kort film om optagelserne af Being Julia i Budapest samt en feature, hvor en lind strøm af de medvirkende fortæller om deres karakter i filmen. Ikke imponerende – tre stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
