I dag blev hermed den sidste dag for vores vedkommende på Berlinalen. Der er stadig masser af spændende film at se de næste par dage, og masser vi er gået glip af, men efter nu 21 af slagsen, nærmer vi os en form for hjemve. Den sidste dag blev sprængfyldt med film fra hovedkonkurrencen. Den første blev den tyske “Bright Nights” hvori en far tager sin søn fra en tidligere kone med på et road trip gennem Norge. Filmen kan bedst beskrives som art house light idet at stort set alt er metaforisk men let at forstå. Filmen har et meget afdæmpet tempo med kun små vittigheder rundt omkring som underholdning, og under en lang symbolsk kærestens udvandrede en del af publikum. Vi synes dog begge godt om filmen, selvom den måske ikke vil skabe den store opmærksomhed eller blive hængende i hukommelsen særligt længe.
Den næste film i hovedkonkurrencen var Sally Potters sort/hvide “The Party”. Filmen foregår i realtime under en fest, og vil gerne drage paralleller til den nuværende politiske situation i Storbritannien. Symbolsk forbliver filmen dog enormt søgt imens karaktererne er endimensionelle og plottet hamrende utroværdigt. Filmens humor rammer dog et par noder rigtigt imens underholdningsniveauet da også kan accepteres. Potter er dog en prætentiøs instruktør, men vi er langt over hendes bundniveau med “The Party”.
Herefter blev det tid til SABUs “Mr. Long” - en film vi i den grad havde set frem til. SABU er en japansk instruktør vi begge var betagede af i begyndelsen af hans karriere. Han har dog lagt sin cyberpunk stil væk for længst, men selv nutidens afdæmpede SABU er et navn, der er værd at holde øje med. “Mr. Long” følger en topprofessionel lejemorder, der efter en mislykket mission ender som kok. Samtidig får han reddet en mor fra stofmisbrug, og bliver en faderfigur for den unge søn. Filmens få udbrud af vold er blodige på ægte japansk vis, og humoren er traditionel over the top slapstick imens den behandler dystre og ubehagelige emner. Det er en svær balancegang at skulle holde mellem det sentimentale, fjollede, seriøse og underholdende, men SABU formår at holde godt styr på løjerne, selvom enkelte passager i filmen sagtens kunne skæres ned i tid med stor fordel.
Berlinalen afholder hver dag tre film i hovedkonkurrencens program, så herfra var der ikke flere i dag. Jeg tror ikke, vi har været så heldige, at se vinderen i år, og jeg tror, at den gemmer sig mellem de resterende film i programmet. Ved et tilfælde opdagede vi dog, at mesterværket “Terminator 2” i 3D havde en pressevisning i dag. Det stod ikke i vores program eller på vores papirer, hvilket nok var årsagen til, at så få dukkede op. James Cameron har efter sigende selv arbejdet på filmens 3D-effekter, og det er den oprindelige biografversion, han har arbejdet med. Billedet var knivskarpt og 3D-effekterne var intet mindre end imponerende. Desuden var det en dejlig nostalgisk oplevelse, at se filmen i biografen igen.
Årets sidste Berlinalefilm blev en film instrueret af en vaskeægte homoseksuel arthouse darling på festivalen - Nemlig Bruce LaBruce. Panoramas “The Misandrists” er løst baseret på “The Beguiled” hvori en såret mand bliver holdt skjult blandt en forsamling af kvinder. LaBruces stil har altid været punket og amatørisk samtidig med at indeholde eksplicit sex og gerne også en enkelt splatterscene, og her fortsætter filmen tradition. Dårligt skuespil, kønsorganer og en operation er en del af en film, der handler om feminisme i sin mest ekstreme form, men holder sig underholdende i sin vanvittige stil og skøre humor. Om filmen er decideret vellykket er et helt andet spørgsmål…
Nu er det vist også blevet sengetid, og imorgen vender vi hjem til det sneklædte Danmark. Endnu engang har det været en Berlinale fyldt med gode oplevelser, som jeg håber på, at kunne besøge igen til næste år. Prisuddelingen finder sted på søndag, og vi skal nok også sørge for at dække den del her på Cinemaonline.
