Efter en kort flyvetur, en lang togtur og en kort nats søvn, ankom vi med store forventninger til årets Berlinale. Den første forestilling begyndte med Isabella Rossellinis kortfilm ”Green Porno”, der giver et humoristisk, men tankevaekkende billede, af insekters sexliv. Umiddelbart direkte bagefter gik Guy Maddins ”My Winnipeg” i gang. ”My Winnipeg” er en underholdende kunstfilm, som de fleste bør kunne få noget ud af. Med en hypnotiserende voice-over, nærmest udført som et langt digt, tager hovedpersonen os på en rejse midt imellem den sande og fiktive verden af hans egen barndom samt byen Winnipeg.
Den officielle åbningsfilm var som bekendt Martin Scorseses koncertfilm om The Rolling Stones, „Shine A Light“, og fremmødet var enormt. Med en kort introsekvens, der satte forventningerne helt i vejret, satte The Rolling Stones i gang med at spille deres koncert med fantastiske gæsteoptrædener fra Buddy Guy, Jack White og Christina Aguilera. Filmen var dog ingen ”The Last Waltz“, og endte som endnu en flot men ligegyldig og uforløst koncertfilm om de aldrende legender. Den efterfølgende pressekonference mødte mange skuffede ansigter, da salen var fyldt allerede i løbet af få minutter.
Udenfor biograferne holder en masse busser klar til, at føre pressen en tur på markedet. Dette marked udgør hovedsageligt film, som endnu ikke har fået en bred distribution, og de forskellige boder forsøger med flot pressemateriale og store navne at sælge deres film. Heriblandt så den nye ”Conan” film og den nye Van Damme film ”JCVD” ud til at væe noget at holde øje med. Nogle film bliver endda screenet, men det er svært at få billetter for folk, der ikke har til hensigt at købe filmene i sidste ende. Vi fik selv en fornøjelig tur igennem fremtidens film, hvor vi da også fik spottet den danske bod, der dog ikke havde noget spændende nyt at byde os danskere.
Vi havde på forhånd besluttet os for, at lægge hårdt ud, så vi skyndte os afsted videre i programmet. På førstedagen var udvalget ikke enormt, men nogle svære valg måtte alligevel træffes. Den næste film i programmet var den gennemført fantastiske Bollywood film ”Om Shanti Om”, med kæmpestjernen Shah Rukh Khan i hovedrollen. I næsten tre timer bliver man introduceret for nærmest alle genrer, og med en ironisk tilgang samt en enorm portion humor, kan dette muligvis være en af årets allerbedste film. ”Om Shanti Om” er en del af Berlinale Special, som udgør en gruppe film der ikke er med i resten af konkurrencerne, men aligevel fortjener en plads i programmet.
Dagens sidste film var den russiske, skæve komedie ”Rusalka” (”Mermaid”). Endnu engang var fremmødet enormt, og de måtte uforventet vise filmen i to forskellige sale, med en halv times interval. Efter en sød introduktion af instruktøren Anna Melikian og hovedrolleindehaveren Masha Shalaeva, satte filmen i gang. Selvom ”Rusalka” ganske vist ikke er essentiel filmkunst, havde den dog masser af god humor og uforudsigelige situationer i sig. Filmen mindede nok allermest om den svenske ”Fucking Åmål”, i stemning, humor og tempo.
Veltilfredse med dagens oplevelser gik vi hjem mod vores hostel, da dagen efter så mindst ligeså travl ud som denne.
