Jeg må erkende, at det var en del hårdere, end jeg havde regnet med. En bekendt og jeg lagde et program for dagen, der ville få os ind til 8 hele film på 1 enkelt dag på Berlinalen og derved sætte personlig rekord. Det endte med kun, at være mig der gennemførte programmet, men de sidste 6 film blev set med mindre end 5 minutters mellemrum, og dagens første film føles allerede nu meget langt væk.
De russiske “V Subbotu” fra hovedkonkurrencen startede dagen, og den var overraskende hæderlig. Filmen følger en gruppe mennesker i byen op af Tjernobyl under ulykken, og udforsker kulturen og menneskerne med stor integritet. Filmen havde dog også de klassiske nutidige russiske filmproblemer med tempo, der går fra lynhurtigt til gabende langsomt i blot et øjeblik, men som helhed var det en interessant oplevelse.
Herefter gik det hurtigt med markedsforestillingerne. “The Trip” med Steve Coogan var en overordnet improviseret og komisk sag, der var alt var langtrukken, for svag i indhold og ca. halvdelen af filmen var vittigheder i form af imitationer af kendte mennesker, som jeg i forvejen ikke finder synderligt morsomt, så det var ikke et stort hit hos undertegnede. “Burke And Hare” er den seneste John Landis film med Simon Pegg og Andy Serkis i hovedrollerne som nogle svindlere for et par hundrede år siden. Sort humor når det er allermest plat, og uden komisk timing fra nogen af hovedrollerne og ej heller en nævneværdig kemi imellem dem, faldt denne film desværre helt igennem. “Prey” er en ordinær gyser/spændingsfilm fra Frankrig, men filmen holder intensiteten hele vejen igennem, og selvom den ikke er en mindeværdig genrefilm, er det stadig en yderst underholdende og nervepirrende oplevelse. “Amphibious 3D” af Brian Yuzna er Yuzna i hans velkendte element. 3D’en var endnu ikke helt færdigudviklet i den version jeg så, men det så nu stadig glimrende ud. Splat, dårligt skuespil og sær kreativitet og opbygning er bestemt ikke for alle, men jeg var nu godt underholdt, selvom det bestemt ikke er Yuznas bedste film, men den besad nu stadig den helt rigtige B-films stemning.
I Panorama-sektionen blev det til to film i dag. “Bullhead” blev til dagens bedste film, der følger en karakter fra undergrundsmiljøet i en lille by i Belgien. Blot det at udforske den kæmpestore mands ødelagte ansigt og hans kropsholdning fortæller en historie i sig selv, og den tragiske fortælling samt filmens fortællestil og stemning vækker minder om mesterværket “The Wrestler”. Ligeså god blev den dog aldrig, men alligevel vil jeg klart anbefale den. Den næste i selvsamme program var “The Bengali Detective”, hvor titlen i denne dokumentar siger det hele. Desværre formår den amerikanske instruktør hverken at få defineret sine personer ordentligt, få greb om kulturen eller skabe en interessant fortælling med en velfungerende dramaturgisk kurve. Faktisk føltes filmen som om, at den var nedladende og tog pis på, at kulturen er anderledes i østen end i vesten, og på trods af få oprigtigt morsomme øjeblikke, er dette langtfra dagens stærkeste film.
Den sidste film jeg fik set i dag, blev en fra Berlinalens Retrospective-program, der ganske vist ikke er en konkurrence, men en fokus på diverse klassikere og velkendte instruktører. Filmen hed “Lola” og var Rainer Werner Fassbinder film fra 1981. Med Armin Mueller-Stahl i hovedrollen og en dejligt underspillet humor, kunne det bestemt ikke gå helt galt, og selvom det ikke var et direkte imponerende værk, gik det bestemt heller aldrig galt. Ganske underholdende og jævnt morsom hele vejen igennem.
Dagen i dag er gået lynhurtigt, og i morgen byder på en del flere pauser, hvilket jeg nok også har brug for efter sådan en omgang. Vi snakker dog allerede om, hvordan man kan slå rekorden til næste år ved udelukkende at fokusere på film på max. halvanden times spilletid, men jeg er nu godt tilfreds med dagens indsats.
