Så er priserne uddelt på den prestigefyldte filmfestival, og for første gang har jeg haft ret. Guldbjørnen i hovedkonkurrencen gik til den iranske ”Nader And Simin – A Separation”, hvilket jeg havde lidt forudset da det iranske jurymedlem Jafar Panahi blev fængslet i hjemlandet blot for at ytre sin mening igennem film. Fokus kom i den allerførste pressekonference derfor på ytringsfriheden, og her er ”Nader And Simin – A Separation” et glimrende eksempel. Grand Jury Prix gik til min personlige favorit ”The Turin Horse”, der rent kunstnerisk er et mesterværk, der har fået mig til at opsøge flere film af instruktøren Béla Tarr – heriblandt en film på 7 timer og 30 minutter. Bedste instruktør gik til tyske Ulrich Köhler for ”Sleeping Sickness” imens sølvbjørnene for bedste skuespiller og skuespillerinde også gik til hovedrolleindehaverne i ”Nader And Simin – A Separation”. Derudover blev der uddelt to priser til ”El Premio” for bedste fotografering og bedste design af produktionen. Umiddelbart var ”El Premio” på alle leder og kanter, den film jeg var mest uimponeret over på dette års festival, og både filmens design og fotografering er ikke specielt mindeværdig, så jeg undrer mig meget over, hvorfor den skulle have vundet disse priser over f.eks. ”The Turin Horse” som virkeligt brillerede i disse kategorier. Bedste manuskript gik til manuskriptforfatterne på ”The Forgiveness Of Blood”, som jeg desværre ikke fik set, da den først blev vist, efter jeg var taget hjem igen. Alfred Bauer prisen, som uddeles til særligt innovative film, gik til den fine tyske film ”If Not Us, Who”.
I Panoramasektionen er det publikum der bestemmer vinderne igennem stemmer. Førstepladsen gik til den spanske ”Even The Rain”, andenpladsen til argentinske ”Medianeras” og tredjepladsen til den britiske ”Life In A Day”. Som noget nyt har dokumentarfilmene i Panorama deres egen sektion, hvilket undrer mig lidt at ”Life In A Day” ikke er blevet opstillet i. Filmen her består af indsendte hjemmevideoer fra en specifik dag, og sammensat beskriver den vel livet i dokumentarisk form. Bedste dokumentar blev så den tyske ”In Heaven Underground – The Weissensee Jewish Cemetary”, andenpladsen blev sydafrikanske ”Mama Africa” og tredjepladsen amerikanske ”We Were Here”.
Generationsprogrammet var i år hovedsageligt rykket til en ny biograf, som ikke just var let at komme til, så jeg fik slet ikke set nogen film fra dette program i år. Jeg forsøgte mig på et par billetter engang imellem, men desværre var disse revet væk, da det drejede sig om visninger i biografer, der var lettere at komme til. Krystalbjørnen gik til ”Keeper’n til Liverpool” i år, og kortfilmen ”Lily” fik også en med på vejen. Guldbjørnen for bedste kortfilm gik til Chan-Wook Park (”Sympathy For Mr. Vengeance” og ”OldBoy”) og Chan-Kyong Parks ”Night Fishing”. Sølvbjørnen gik til Hyo-Joo Yangs ”Broken Night”. Derudover blev der uddelt et hav af uafhængige og selvstændige priser, som du selv kan læse om på www.berlinale.de, hvis dette skulle fange interessen.
Berlinalen 2011 er hermed slut, og jeg er ovenud tilfreds med årets program og priserne var denne gang ikke helt af vejen heller. Vi ses igen til næste år, Berlinale!
