Bertram er en sød og charmerende, men yderst uvorn knægt, som i en alder af bare 7 år ville give de fleste mennesker grå hår i hovedet pga. hans mange utyskestreger.
Bertrams familie er en, ikke helt typisk, middelklassefamilie, der bor i en alt for lille lejlighed i Vanløse. De kan ikke få pengene til at slå til – Bertrams far har siddet inde i sin ungdom, og har ret svært ved at få et job. Moderen gør rent på en skole, og søsteren arbejder som cykelbud i firmaet ”Humlebien”, der i øvrigt har specialiseret sig i at snuppe kunderne fra de andre budfirmaer, ved at aflytte deres radiofrekvens.
Familien har planlagt at tage på ferie til Østrig, men planerne spoleres gang på gang af Bertram, der destruerer alt i sin nærhed – ikke med vilje men… Han smadrer en altandør, ødelægger et dørhåndtag, da han putter lim på købmand Poulsens dørhåndtag og meget meget mere. Alle disse ting skal jo også erstattes og far må derfor også tage et lån, for ikke at skulle aflyse ferien. Han har langt om længe fået et job som vinduespudser i butikscentret ”Stormagasinet”, hvilket han jo er meget taknemmelig for, set i lyset af hans baggrund som tidligere tremmerusker i Hotel Gitterly.
Det er hans chef der bevilger ham et lån, men han føler sig godt snydt da han finder ud af, at han skal betale 60.000 kr. tilbage for et sølle lån på 30.000 kr. (som om det ikke nærmest er normalrenter for de fleste kvik-lån ;o) men anyway, de er nu nødt til at skaffe penge – mange penge.
Til al (u)held kommer deres, evigt eftersøgte onkel, Georg, pludselig væltende ind ad altandøren forklædt som julemand (i juni??) - naturligvis på flugt fra politiet. Han er ikke helt velkommen for moderen bryder sig, forståeligt nok, ikke om at huse en eftersøgt.
Købmand Poulsen, som simpelthen HADER Bertram og hans familie, anmelder alt underligt, der foregår i og omkring familiens lejlighed, hvilket ikke er småting – og han kommer nærmest til skade, hver gang han bare kigger på Bertram.
Onkel Georg har et problem – han bliver stiv af skræk (ubøjelig kunne man måske sige..) bare han hører ordet politi, så da politiet banker på, må søsteren flirte med den ene politimand for at bortlede hans opmærksomhed.
Onkel Georg, der umiddelbart ikke virker som om han har opfundet den dybe tallerken – eller noget som helst andet for den sags skyld – får en genial idé: Bertram skal foregive at være en arabisk sheik, der vil sælge en værdifuld diamantring (som Bertram har fået i et hesteblad), til den onde chef fra Stormagasinet. Det gælder så om, at få det hele til at klappe inden den rigtige sheik dukker op. I bedste Olsen-banden stil er alles ure synkroniseret, den ”lånte” Limousine står klar, alle er på deres pladser – intet kan gå galt… eller kan det?
Filmen er lavet over Bjarne Reuters bog Abdulahs juveler, som er en af de 7 bøger i serien om Bertram og hans familie.
Bertram spilles af Pelle Bang Sørensen, den mellemste bror Anders spilles af Michael Lundbye Slepsager og den ældste bror Oscar spilles af Sebastian Jessen. Alle tre spiller deres roller fint i betragtning af deres alder. Jeg kender ingen af børnene fra tidligere film men de gør det egentlig bedre end samtlige andre skuespillere. Sebastian Jessen er sød i rollen som Oscar, en smaskforelsket teenage-dreng. Genstanden for al hans opmærksomhed er købmand Poulsens yndige datter Ann-Sofie, spillet af Stephanie Leon - for mig også ganske ukendt.
Storesøsteren Winnie spilles af den altid yndige Sofie Lassen-Kahlke, hun er sød, smuk og sensuel men ikke specielt sjov. Hun er nok mest kendt som Anja i Anja og Viktor-filmene.
Faderen spilles af Niels Anders Thorn som senest har spillet med i den nye Anja efter Viktor. Han spiller rollen som det småforvirrede rodehoved af en far fint nok, han er meget sød og måske en lille bitte smule sjov – ind imellem.
Moderen spilles af Vibeke Hastrup ”kendt” fra filmen Hanuman og abernes tempel fra 1998. Hun slår ikke rigtigt igennem i filmen – nok mest fordi hun virker forkert i rollen, det er svært at sætte en finger på noget, men der mangler ligesom et eller andet.
Jarl Friis Mikkelsen spiller den åndsforladte småsvindler, onkel Georg. Han er ikke engang sjov! Virker som en ganske ”u-sjov” mellemting af John Cleese, Peter Sellers som inspektør Clouseau og Bamse (fra Bamses billedbog). Væk er Carlo (Cut Elly!) fra Op på fars hat m.fl.. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Jarlen ikke får nogle bedre roller, for han er faktisk både ret charmerende og morsom – og jeg kunne godt forestille mig ham i nogle seriøse roller også, men undskyld Jarl, jeg foretrækker dig som studievært, hvor du er mere dig selv! De der ”goofy” roller holder bare ikke, heller ikke i Krumme-filmene.
Karl Bille og Robert Hansen sørger for, at rollebesætningen fra Anja og Viktor filmene næsten er intakt. Regner Grasten tror måske, at enhver film de medvirker i, automatisk bliver en succes – men ak! Jeg tror at Karl Bille formår meget mere end denne pjattede, og fuldstændig tåbelige rolle, som den forelskede - og totalt uduelige betjent, Peter. Robert Hansen spiller en mindre rolle som ”undersåt” til den mandhaftige og diktatoriske kvinde, der er chef for Stormagasinet.
Til gengæld er en af landets sjoveste mænd, Farshad Kholghi, kendt fra OPS, Nikolaj og Julie og Pizza King m.fl. med, godt nok i en lille undselig rolle, som en person i følge med den ægte sheik. Desværre ser man ikke andet til ham end et par små glimt.
Jeg har læst flere af Bertram bøgerne som barn, og husker dem som meget sjovere end denne film. Selv de gamle Bertram film fra 1982 med Otto Brandenburg som svindler-onklen Georg var sjovere – og de var heller ikke særligt gode, men de havde trods alt teknikken imod sig. Nu, på den anden side af årtusindskiftet, har vi altså den teknik der kan pifte enhver film op, hvorfor den ikke er brugt her er uvist.
Og hvad sker der med Dick Kaysø? Han er den sjove, distræte far i Krummerne og har spillet mange brillante roller siden 70’erne, både på film og teater. Han er oven i købet den eneste i Danmark, der har tilladelse til at indtale Anders Ands stemme i tegnefilm. Men her… tsk tsk. Synd!
Filmen er lidt en blanding af Familien Gyldenkål og Krumme-filmene men går helt over gevind, det bliver alt for pjattet – og er slet ikke sjovt.
Jeg ser tit film med både min egen søn og med min søsters børn – til daglig arbejder jeg bl.a. med børnebøger, og mener derfor selv, at jeg har fingeren rimeligt på pulsen, når det gælder børn. Denne film vil da blive set, men det bliver ikke en af de film, vi ser igen og igen, det er den simpelthen for dårlig til.
Og sproget i filmen bør lige nævnes – man gør altså ikke et sprog nutidigt ved bare at strø om sig med dårlig slang og bandeord – det er lige i overkanten! Og det er altså sagt af en beboer fra Nørrebronx - tænk lige over det!
Filmen får 3 stjerner – og så har jeg været virkelig large! Jeg trækker den kun op på 3 stjerner fordi jeg prøver at tage ”børne-brillerne” på, ellers ville den, på egne vegne, kun få 2.
Bonusmateriale:
Pudsigt nok er ekstramaterialet faktisk sjovere end filmen.
I Bag om filmen præsenterer skuespillerne egne roller og instruktøren Hans Kristensen fortæller om filmens handling.
Børnene Pelle (Bertram) og Michael (Anders) er helt vildt søde – de render rundt og interviewer de andre skuespillere – meget underholdende.
Der er et labyrintspil, som skal spilles på DVD afspilleren, det skal nok give lidt underholdning til de kære små.
Endvidere er der trailers, tidlige skitser og andre sjove ting.
3 stjerner for ekstramaterialet
Filmen er venligst udlånt af Buena Vista Home Entertainment.