Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I en tid hvor Tv-serier som “Westworld” og “Game Of Thrones” skaber gigantiske verdener med enorme persongallerier, er det altid forfriskende med et mere jordbunden karakterdrama. Jordbunden er måske et spøjst ordvalg, når man skal beskrive en serie som “Billions” der immervæk handler om to kæmpestore magtfigurer med en økonomi de færreste tør drømme om, men serien søger tilbage til en svunden tid. Der er absolut intet galt med hverken “Westworld” eller “Game Of Thrones”, det er begge store og mindeværdige serier, men der skal også være plads til de små produktioner med persongallerier man ikke skal bruge begge hænder og fødder til at finde nogenlunde hoved og hale på. Og netop sådan er “Billions”. Der er masser af biroller, men i centrum står Chuck (Paul Giamatti) og Bobby “Axe” (Damian Lewis) som to rivaler, der begge er hamrende spændende at følge.
Serien er hovedsageligt balanceret mellem politisk magtkamp og retsagsdrama. Det er dog ikke plottet, der er drivkraften for engangs skyld. Det er naturligvis nødvendigt med et overordnet plot til at udvikle sine karakterer i, men det fungerer blot som katalysator for adskillige western lignende stand-offs med dialog som våben. Om man holder med advokaten Chuck eller den økonomisk kriminelle “Axe” er noget som svinger fra tid til anden, og netop denne uvished, holder første sæson kørende fra start til slut. Det fungerer fortrinligt.
Seriens største force bliver ultimativt også seriens svageste punkt. Magtkampen mellem de to hovedpersoner er fascinerende, men ender som en snæver fortælling, der ganske vist fastholder spændingen, men ikke rykker særlig langt. Når første sæson sluttede havde jeg dog en lyst til at fortsætte med næste i håb om, at fortællingen vil udvides fremover. Underholdningen er i hus med “Billions”, og den bør mest af alt ses for de to fantastiske præstationer af Giamatti og Lewis. De er sjældent set bedre.
Billede & Lyd - 5/6
Billedet er farverigt og naturligt skarpt med en konsekvent kvalitet, der aldrig daler under det fremragende. Selv de mørke scener imponerer med masser af dybde i skyggerne og detaljer i massevis. Lyden er generelt meget afdæmpet selv i den musikalske afdeling. Fronthøjtalerne bliver hovedsageligt brugt imens kun enkelte detaljer når baghøjtalerne. Dialogen er dog sprød, og da lydsiden hovedsageligt består af netop dialog, er den vigtigste detalje i god fokus.
Ekstramateriale - 2/6
Omkring sammenlagt en halv times featuretter er fordelt i små bider på de forskellige disks. De fokuserer hovedsageligt på de forskellige karakterer og deres udvikling samt New York som baggrund. Det er skam ganske interessant, men det er alt for lidt, alt for kort og når aldrig i dybden med materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
