Skriv en kommentar
Fra 40'erne til 60'erne var Billy Strayhorn en af kræfterne bag den lyd, der karakteriserede Duke Ellingtons orkester. Billy Strayhorn : Lush Life er en 90 minutters lang dokumentarfilm, der fortæller historien den pionerende afro-amerikanske
arrangør og pianist.
CD'en er soundtracket til Billy Strayhorn: Lush Life.
Lush Life er produktet af mange kendte musikeres fortolkninger af Strayhorns sange, her 40 år efter hans død. Der kan nævnes i flæng Grammy vinder Diane Reeves, Saxofonisten Joe Lovano og hans kvartet med Paul Motian og George Mraz. Elvis Costello er gæste
singer/songwriter på Strayhorn's sidste mesterværk "Blood Count". Udover at kendte fortolker Strayhorns værker, er der også tale om nyoptagelser af uudgivede kompositioner, herunder "So This Is Love" og "The Flowers Die of Love".
Strayhorn kom lidt ind fra sidelinjen i Ellingtons ensemble. Gennem en backstage audition til en koncert med Ellington på Pittburgh's Stanley Theater, fik Ellington øjnene op for Strayhorn's musiske udfoldelser og optog ham i hans eget orkester. Det var uvidst hvilken funktion den 23-årige Strayhorn skulle have, men det viste sig at han havde enormt talent. Kort tid efter arrangerede og skrev han Ellingtons musik.
Det "Ellingtonske" skinner igennem fra indledningsnummeret "Fantastic Rhythm", udført af Bill Charlap som også synger solo på "Valse". Nummeret alene afspejler hvilken musisk arkitekt Strayhorn var. "Satin Doll" var skrevet i samarbejde med Ellington og med tekst af Johnny Mercer.
"Rain Check" udføres af saxofonist Joe Lovano, pianisten Hank Jones, bassisten George Mraz og trommeslager Paul Motian. Alle kunstnere deltager også i "Lotus Blosson", som skulle have været den sang Strayhorn elskede at se Ellington spille mest.
Strayhorn var med til at få Ellington til at se godt ud på scenen de næste 29 år. Uden kontrakt skrev Strayhorn tekster og samarbejdede med ham. Strayhorn forblev lidt skyggesiden af Ellington, hvilket passede ham fint da han ikke selv var meget for søgelyset. Strayhorn ville dog prøve noget nyt og i
50'erne brød han samarbejdet med Ellington, men inden længe kom han tilbage da det tilsyneladende virkede som om de 2 havde opbygget et ubrydeligt bånd.
Gennem sin tid, skrev Strayhorn stykker der i dag anses for værende nogle af de mest anerkendte i jazzhistorien, eksempelvis Take The A-Train, Passion Flower, og Chelsea Bridge.
Historikere er i dag enige om at Billy Strayhorn forbliver en af de dygtigste musikere i verden, som aldrig rigtigt blev anerkendt for sit arbejde. Kombinationen af de tætte bånd til Ellington og et åbent homoseksuelt liv har muligvis været årsagen til hans anonymitet blandt store amerikanske komponister.
Lush Life er en værdig kreditering, som kunstneren burde have haft for mange år siden.
Strayhorn takkede alt for tidliigt af som 51-årig i 1967.
Trackliste
1. Fantastic Rhythm
2. Rain Check
3. Lush Life
4. Satin Doll
5. Something To Live For
6. Johnny Come Lately
7. Day Dream
8. Tonk
9. Chelsea Bridge
10. My Little Brown Book
11. Valse
12. Blood Count (My Flame Burns Blue)
13. Flowers Die Of Love, The
14. Lotus Blossom
15. So This Is Love
CDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.
