Skriv en kommentar
DC og Warner Bros. har de seneste år fået opbygget en kontinuerlig stime af film, som begejstrer fans såvel som anmeldere. Årsagen? Man kunne sagtens postulere at succesen bunder i at DC ikke forsøger at kopiere Marvels MCU længere. Tværtimod lader det til at der tages god tid til at introducere hver karakter med deres egen gennemarbejdede film. Derudover leverede DC også en af sidste års bedste film, "Joker", som vel at mærke er et ligeså autonomt fænomen som klovnen selv, idet den intet har at gøre med DCEU-universet. Så dem som håber at se Joaquin Phoenix Joker og Margot Robbies Harley Quinn i samme film, må nok indstille dem selv på en skuffelse. Men derimod kan de trøste sig selv med at Quinns solofilm i den grad er djævelsk god underholdning.
Da Jokeren og Harley Quinn går fra hinanden, mister Harley sin immunitet i Gotham, og hun har pludselig alle byens forbrydere, der har et udstående med hende, på nakken. Bl.a. den farlige gangster Roman Sionis. Men hun kan måske redde sig selv, hvis hun hjælper ham med at finde en særlig diamant. Det fører hende til teenageren og lommetyven Cass, og sammen med tre andre særlige kvinder, Huntress, Black Canary og politibetjenten Renee Montoya danner Harley en umage firkløver i kampen mod Roman.
Introduktionen af Margot Robbies Harley Quinn i Suicide Squad fra 2016 var det afgjort bedste ved den i øvrigt let forglemmlige film. Så derfor er det heller ikke rigtig nogen overraskelse at hun sparker røv i hendes egen solofilm. Margot Robbie passer bare perfekt til rollen som den komplet vanvittige superskurk/antihelt og hendes nuancer som hun tilføjer til karakteren, som de små maniske grin og den overraskende sårbarhed gør hende til et uforglemmeligt bekendtskab. Instruktør Cathy Yan har desuden valgt at gøre Quinn til en metafortæller, hvilket måske malker lige lovligt meget på Deadpools succesformel. Og så virker den ikke-lineære fortællestil ikke altid helt efter intentionen, men er derimod lidt distraherende.
Actionsekvenserne er derimod forrygende. Kampscenerne er utroligt opfindsomme og kompromisløse, især i en scene som foregår i et hurlumhejhus. Desuden tror jeg aldrig at en film har uddelt så mange spark i det maskuline kønsorgan. Jeg håber de mandlige statister er okay! Mary Elizabeths Winsteads Huntress stjæler desuden også en række scener, som mafiadatter med vredesproblemer. Desuden er Ewan McGregor en fornøjelse i rollen som Roman Sionis/Black Mask, og er leverer en af de mere mindeværdige skurkepræstationer fra DCEU.
Alt i alt så er Cathy Yans "Birds of Prey" den farverige, blodige og underholdende film som fans af Harley Quinn har ventet så længe på.
