Den blev ikke det helt store hit i biograferne, hvorfor vi nu allerede ser den dukke op på HBO Max. Alle succes-parametre var nu ellers opfyldt med superhelte-briller, da dette er den 11. film af de såkaldte DCEU (Extended Universe) og havde en reference til Shazam-filmen. Tilmed endda med The Rock (amerikanernes foretrukne hovedrolleindehaver) som trækplaster, selvom han aldrig har evnet skuespil. Disse parametre og mange flere er så omvendt årsag til, at alle alarmklokker bimlede og bamlede her hos mig. Black Adam ville helt sikkert ikke være noget for mig.
Forventningerne til DC Comics og Marvel er for tiden kørt helt ud i syvende kartoffelrække her. Jøsses, for en gang nonsens uden noget på hjerte. Maraton-filmatiseringer med bulder og brag og overgjorte kampscener, hvor det flyver rundt med transportmidler, mursten og kloakdæksler i flere minutter - uden at nogen får så meget som en skramme. Til gengæld med plads til one-liners og far-jokes, selvom der ikke er et sekund at spilde, hvis kloden skal reddes. Nej, ja-hatten er smidt på lossepladsen, hvad superheltefilm angår. Derfor skal jeg også være den første til at tabe kæben, da Black Adam alligevel gjorde indtryk. Den turde nemlig gøre op med de konventionelle foreskrifter. Alene det at filmen varede under 2 timer i reel tid var et hit. Et andet var, at vores hovedperson er kynisk, vred og brutal og faktisk hørte til i et fængsel, før end hans saga blev rullet ud. Jovist er der velscenograferede actionscener, men for en gang skyld bliver de brugt i en kontekst, for vores helt skal jo stoppes fra at skabe yderligere kaos?!?!
Black Adam er nemlig en slags anti-helt, som på sin vis skal omskoles. Først får vi en lille forhistorie lokaliseret for 2600 år siden i landet Kahndaq, hvor en tyrannisk konge smeder en krone, der vil give ham uendelig magt. En slavedreng opildner til modstand og tildeles Shazam af et troldmandsråd, og herfra bliver den unge knægt landets mester og beskytter, som besejrer kongen, ender det enevældige herskerskab, men den magtfulde krone forsvinder…
Nutidens Kahndaq er undertrykt af en styrke kaldet Intergang, som er på jagt efter den tabte krone. En kvindelig arkæolog og frihedskæmper leder også efter kronen, så den undgår at falde i de forkerte hænder. Hun finder den, men fanges af Intergang. Hun kommer ved et tilfælde til at påkalde og vække Teth-Adam, som hun tror er identisk med landets gamle beskytter. Uagtet, så viser han sig at være et indebrændt væsen, som er uhyre effektiv mod Intergang. Dog vurderes Teth-Adam at udgøre han en trussel mod selve Kahndaq, så det amerikanske styre sender en såkaldt Justice Society-enhed til kamp mod Teth-Adam. Den består af Cyclope, Atom Smasher, Hawkman og Doctor Fate (dejligt gensyn med Pierce Brosnan), som hver især har superkræfter, der tilsammen burde kunne gøre det af med “truslen”. Denne jagt på at tilintetgøre Teth-Adam giver Intergang frit spil til at efterkomme, hvad de ønsker at opnå. Spørgsmålet er så bare om Teth-Adam kan klare både at omvende sig og overbevise omverdenen om, at han har en rolle at spille. For hvad skal der blive af Kahndaq, hvis tronen overgår til Intergangs leder?
For første gang siden The Dark Knight Rises (med undtagelse af The Batman) er det lykkes mig at lade mig rive med af en superheltefilm. Det i sig selv er en bedrift, og det skete altså ganske uventet. Det er ikke som sådan handlingen og det er i hvert fald heller ikke The Rock, men hvad pokker det så lige er, ja, det er utroligt svært at pege på, hvis jeg skal kunne supplere med yderligere vinkler end min indledning. Men nogle gange er en samlet oplevelse, som bare er underholdende også bare helt i orden. Dog står jeg nok ganske alene i hjørnet for tilhængere af Black Adam i modsætning til et propfyldt hjørne med fans af Black Panther, som jeg virkelig kedede mig bravt til. Du kan jo ved selvsyn afprøve, om du er enig eller uenig med denne signatur. Her var i min optik for 4 stjerner samlet.