Sikke en farvelade. Alicia West vender hjem til hendes ”hood” i New Orleans i rollen som nystartet politibetjent. Sort i huden, ”blue” som kodeordet for politi og grøn som ganske uerfaren. Det er en vanskelig cocktail, da det med at passe ind i et hårdt miljø ikke sådan kommer af sig selv. Det bliver kun værre af at hendes politikamera under en patrulje filmer en kollegas likvidering af en narkopusher. Her bliver Alicia klar over at noget er ravruskende galt i korpset. Et stort team af kolleger har en skjult dagsorden og enten kan hun hoppe ombord i deres kriminelle løbebane eller også følge loven. Hun vælger det sidste, hvilket blot betyder at hun nu har en hel horde af politifolk, som står sammen mod hende for ikke at blive afsløret. De vil hende til livs, og pludselig har Alicia ingen at hente hjælp hos. Dem, som var sat til at beskytte hende, er nu hendes værste fjender.
Naomie Harris klarer sig ganske godt i rollen som den jagede West. Faktisk er Black And Blue vel af den type film, som grundet sin lave promoveringsgrad, er en af dem som man ikke umiddelbart kan forvente at sidestille med kvalitet. Den er nu faktisk ikke så ringe endda. Den rå nerve omkring politiet som dem med urent mel i posen er ganske vist set før, men Alicias flugt og et fanatisk kobbel på jagt er ganske intenst. Actiondelen er velfungerende og spændingsgraden er forholdsvis stabil. Det gavner på alle fronter.
Der kommer desuden lidt ekstra smæk for skillingen, da Tyrese Gibson træder ind i filmen. Han bliver en uventede kant som Alicia alligevel får hjælp fra. Hvordan det hele ender, det må du altså selv finde ud af. Filmen er ikke noget unikum, og højst en hurtigt underholdningsfix. Men derfor kan jeg godt anbefale at den får et større publikum end tilfældet nok bliver. Jeg tildeler 3 stjerner.
Ganske usædvanligt for en minimalistisk film som denne, ja, så er der altså ekstra materiale at gøre godt med. Slettede scener samt to mindre dokumentarer bag kameraet faktisk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.