Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Black Sails sæson 3

11. maj 2017 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Black Sails sæson 3 billede

Der er kvalitets-tv overalt omkring os. Tredje sæson af ”Black Sails” er ingen undtagelse.

Blandt publikumstilfredstillende serier som ”The Walking Dead” og ”Game of Thrones” er der desværre visse serier, som bliver ignoreret, selvom kvaliteten er lige så god som de to førnævnte serier. ”Black Sails” er én af dem.

Hvis nogen ikke er bekendte med serien, så lad mig sige at ”Black Sails” i bund og grund er en forløber til Robert Louis Stevensons ”Skatteøen” og indeholder karakterer, som er med i bogen, bl.a. Billy Bones, Long John Silver og kaptajn Flint. Men den har også indsigt i den virkelige verden og formår at fremmane mange personer (pirater), som har eksisteret i virkeligheden. Det er en meget underholdende sammenblanding, og selvom meget i serien er det rene fiktion, så har de store begivenheder rødder i fakta.

I sæson tre følger vi personerne i kølvandet af, hvad der skete i sæson to, og hvordan det påvirkede vores hovedperson, kaptajn Flint (Toby Stephens). Flint brugte meget af sin tid i den forrige sæson på at fundere over, om det var muligt at finde forløsning for ham selv… noget som førte til alvorlige konsekvenser for ham og dem, der befandt sig tæt på ham. Denne gang handler det mindre om forløsning, men mere om Flint kan holde fast i sig selv uden at blive sindssyg, idet han bliver forfulgt af begivenhederne i hans fortid. Det er John Silver (Luke Arnold, hvis karakter mistede sit ben i den forrige sæson), som bekymrer sig mest om Flint og som hurtigt indser, at Flint er ved at blive mentalt ustabil og det kan være dårlige nyheder for ham og deres besætning.

Et andet sted i serien har vi kaptajn Jack Rackham (Toby Schmitz), som egentlig ikke havde så meget at give sig til i de andre sæsoner, men som nu har erhvervet sig en stor sum guld fra det spanske skib, som Flint og andre brugte så lang tid på at finde. Men denne nyfundne rigdom er ikke så fantastisk, som man skulle tro, eftersom Rackham forsøger at beskytte guldet i et fort i Nassau, som er beskadiget. Rackham har også indgået en alliance med både Flint og piraten Charles Vane (Zack McGowan), som begge har til hensigt at beskytte Nassau fra briterne, spanierne og alle andre, som er en trussel mod øen.

Sæson tre er nu heller ikke uden nye ansigter. Mest velkendt må siges at være Ray Stevenson som den berygtede pirat, Edward Teach, bedre kendt som Sortskæg. Teach har en forhistorie med Vane, men bruger den nuværende situation i Nassau til at få andel i guldet. I mellemtiden har vi Eleanor Guthrie (Hannah New), som blev fanget af briterne, på vej tilbage til Nassau sammen med den britiske kaptajn Woodes Rogers (Luke Roberts), som ønsker at genetablere britisk orden på øen. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, skal Eleanor forråde den mand, hun engang elskede.

Der er allerede blevet lavet en sæson fire af ”Black Sails”, og det er også godt, at det så er den sidste sæson af serien. Jeg ved ikke, hvor meget mere man kan brygge på den her historie, selvom den fra tid til anden er særdeles spændende. Jeg er spændt på at se, hvordan serien vil føre ind til ”Skatteøen” og håber, at serien slutter tilfredsstillende.

”Black Sails” er et eventyr, som man burde hoppe på. Den fortjener en chance fra alle, som kan lide medrivende og afhængige tv-serier.

Ekstramateriale: Season two recap, Blackbeard: An 18th century pirate, The storm, A pirate’s last words, Woodes Rogers, Inside the world of Blacksails.

4 stjerner for dette. Især materialet med ”Blackbeard” er spændende. Generelt skuffer ekstramaterialet ikke i denne omgang, fordi fænomenet med datidens pirater jo er eksotisk og noget, som nok aldrig går af mode.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Black Sails sæson 3
Original Titel: Black Sails season 3
Premieredato: 9. marts 2017
Instruktør: Steve Boyum, Neil Marshall, Alik Sakharov, Lukas Ettlin
Skuespillere: Toby Stephens, Hakeem Kae-Kazim, Zach Mcgowan, Jessica Parker Kennedy, Luke Arnold, Hannah New, Toby Schmitz, Clara Paget, Winston Chong
Spilletid: 550 min.
Selskab: Fox Paramount, Starz, 2016
Genre: Action , Adventure , Drama , Krig



banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...