Det er efterhånden løbet en del vand gennem afløbet siden Christina Ricci stod med bred midterskilning og flettet hår som Wednesday Addams i 1991. Her 16 år senere bliver hun så smidt ud af en bil efter en noget hårdhændet behandling, og nu i bevidstløs tilstand efteræadt på en grusvej. Det er den lettere afdankede guitarist Lazarus som finder Rae (som hun hedder i filmen her) og tager den forslåede pige i sin varetægt. Lazarus er selv i dyb krise efter at konen er skredet og det meste af hans værdigrundlag desuden ikke er i høj kurs. At Rae dumper ned, som sendt fra himlen, er den væsentligste faktor til at Lazarus formår at mande sig op. For ham bliver pasningen og plejen af Rae skelsættende, da det holder ham gående. Dog er der den modhage at Rae har områdets mest blakkede ry. En omgangsluder, for nu at kalde tingene det de er, som har været her og der og alle vegne. Hun lider af en række angstanfald kombineret med en nærmest umættelig trang til sexuelle udskejelser, og derfor er det ikke den nemmeste “patient” at have gående. Men i takt med Rae hos Lazarus finder en ro som hun aldrig har kendt til, så vokser den grimme ælling til at blive en smuk svane, og i samme takt finder Lazarus sin gamle guitar frem. En komplet harmoni mellem to af de mest forskellige makkerpar set på det store lærred ever, ja så virker de som hinandens terapi. Ja, det er da lige indtil at Raes kæreste vender hjem fra endt militærtjeneste, og ikke kan finde sin Rae hjemme...
Lazarus får pondus via Samuel L. Jackson som i den grad er still going strong. Raes kæreste leveres af Justin Timberlake som åbenbart har givet hans fjollede futuresex og latterlige lovesounds et break. Efter hans markante rolle i Edison, er han også at finde i dvd-aktuelle Alpha Dog (anmeldelse kan læses her på siden) og i biografens mørke som stemmeleverandør i Shrek Den Tredje. Med andre ord, han fører sig frem, og i denne sammenhæng er præstationen vel hverken fugl eller fisk. Rollen som Ronnie kunne være spillet af Kurt Ravn, hvis det skulle være. Men det efterlader ikke det faktum at Ricci skal holde to absolut verdensnavne i skak, og det lykkes faktisk meget godt. Alt andet lige er hun jo en rutineret ung dame via roller i større hits som Sleepy Hollow og Monster, men også en lang række film som er urimeligt tætte på b-kvalitet. Hele sagen er indfanget af Craig Brewer, manden bag Hustle & Flow. Black Snake Moan som titlen lyder (opkaldt efter en klassisk blues-tune) er slet ikke så skidt et forsøg endda.
Faktisk er der flere interessante lag at tage fat på, og intet er overladt til tilfældighederne. Ikke en eneste scene er overflødig og i sit eget dvælende tempo, kommer man ganske tæt på de to centrale figurer, Rae og Lazarus. Vi er i kategorien for det reflekterende drama om selverkendelse og personlighed. Hvordan miljø og opvækst præger folk, og hvordan mønstre hænger ved. Og så er det hele afviklet uden de store armbevægelser og uden falske virkemidler. Alligevel mangler vi lige det sidste for at en film som Black Snake Moan kan gå kult eller vinde bredt indpas blandt filmelskere. Men kommer du forbi den på udlejningshylden, så synes jeg nu at du skulle snuppe den med under armen...
Ekstra materialet spænder ret vidt, når boet skal gøres op. En lang række afgørende vinkler bliver kaster på selve basis og baggrund, og der er stor variation blandt metoderne til at skildre tilstanden på. Her ligger en god portion guf og venter, hvis du er frisk. Men det kræver efter min mening at man klinger med filmen, som jeg antyder tidligere, kan få svært ved at vinde tilstrækkeligt indpas til at være øjenåbnere for et bredt publikum. Men er du f.eks. Kæmpefan af Samuel L. Jackson, så er der naturligvis ingen vej uden om.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.