Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Filmen
Blackball er en britisk komedie som omhandler sporten Bowls. Nu kan det være at du rynker på panden og tænker: ”Hvad f***** er Bowls?” Dette er ikke uforståeligt eftersom det er et britisk fænomen. Manden bag er Mel Smith som også stod bag filmen Bean med Rowan Atkinson. I filmens dominerende hovedrolle har vi den britiske stand-up’er, Paul Kaye. Personligt havde jeg ikke været ”udsat” for ham inden jeg begav mig til at se Blacvkball og nu hvor jeg har set den, håber jeg det var sidste gang at navnet Paul Kaye dukker op i en film.
Den ligeglade og overlegne Cliff Starkey (Paul Kaye) lever sammen med sin bedstefar i den mindre ansete del af byen Torquay. Sammen arbejder de som tapetserer og tjener til dagen og vejen. Dette har Cliff dog ikke det store held med og må rede sig ud af den ene pinlige situation efter den anden, til stor ærgrelse og irritation for bedstefaderen. Cliff har ikke de store ambitioner og det meste af tiden bruger han sammen med vennen, Trevor (Johnny Vegas). Hans egentlige lidenskab har han et helt andet sted. Lidenskaben hedder Bowls. Bowls-spillere er typisk aldrende mænd med hang til pibe og ditto kvinder som går op i traditioner som dresscode og dyb respekt for etikette og spillet. Dette bliver vist i filmen på en tilpas kvalmende og provokerende måde. Det lykkedes i hvert fald at irritere sit publikum. Disse egenskaber besidder den ustyrlige Cliff ikke, men stiller alligevel op til Mesterskaberne. Dette bliver dog ikke anset af klubbens fine og snobbede medlemmer. Hans mål er at vinde Mesterskaberne for derved at komme på det engelske landshold, så han kan vinde over Australiens to stærke spillere, Brødrene Doohan i VM i Bowls.
Med provokerende optræden og fantastiske præstationer vinder Cliff overlegent over den lokale helt, Ray Speight (James Cromwell). Undervejs scorer han Ray’s datter. Den yndige Kerry Speight (Alice Evans). Sammen med den smarte sportsagent Trevor (Vince Vaughn) lader han op til det helt store opgør. Bowls går fra at være en reserveret og prestigefyldt sport til mediernes nye favorit sport, takket være den selvsikre og rebelske Cliff. Berømmelsen har det med at stige én til hovedet og desværre går alt ikke som planlagt og han må sætte berømmelsen til side for at finde de glemte værdier og han eget jeg.
Dette kunne godt passe sig ind i et udmærket drama, men det er det bare ikke. Det er en komedie som ikke er sjov. Paul Kaye er bare ikke underholdende som den belastende Cliff selvom han gør et ihærdigt forsøg. Den mand duer bare ikke foran et kamera. Blackball er en plat komedie som ikke fanger sit publikum. Det er ok at den er forudsigelig, men havde den så bare været sjov! Jeg grinte kun én eneste gang under hele filmen hvilket, synes jeg, er alt for lidt nu når det er en komedie vi har med at gøre. Det er modigt af instrukør Mel Smith at lave en komedie omhandlende verdens nok mest kedelig sport. Alarmklokkerne burde have ringet, men de har slet ikke været til stede.
Problemet med sådan en type komedier er at alt det sjove centrerer sig om én person. Hvis denne person kan bære det, bliver filmen vellykket, men det kan Mr. Kaye desværre ikke. Mel Smith troede på den unge Kaye, men det er svært at få noget ud af en mand som Kaye. Han får sammenspil af bl.a. James Cromwell og Vince Vaughn. Disse to gør det ellers som forventet, men formår ikke at sammenspille med den unge Paul Kaye. Det er som om han køre i et helt andet tempo end filmens øvrige skuespillere. Alice Evans er nu sød som den lige så søde Kerry Speight så lidt ros skal der til.
The Who, Queen og U2 leverer musik til filmen og det er med til at løfte denne hårdt prøvede komedie. Det fjerner, i få, sekunder ens opmærksomhed fra selve filmen og man er i stedet opslugt af musikken. Dette skal dog tages med et gran salt, men det er lige ved og næsten. Blackball formår aldrig at tilfredsstille sit publikum og efterlader et noget lunket indtryk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox
Ekstramateriale
Kommentarspor med instrukør Mel Smith
Interviews
Cast & Crew
Production Notes
Theatrical Trailers
Sneak Previews
En omgang skulderklappende interviews fra filmens centrale skuespillere er hvad vi bl.a. får. Ikke noget som man bliver væsentlig klogere på selve filmen af, men bare den sædvanlige hvis-du-siger-godt-om-mig-siger-jeg-godt-om-dig smøre. Det er ikke dybdegående og bredt ekstramateriale vi får, men det kan man heller ikke forlange i en film som denne. Kommentarsporet med Mel Smith følger filmens noget tvivlsomme stil. Med absolut ingen lyd fra det originale lydspor er det alt alt for tydeligt at høre Mel Smith’s prusten og stønnen filmen igennem. Det er intet mindre end anstrengende at høre på. Lidt trailers er der også blevet plads til.
Karkater 1/6
Konklusion
Det er ikke lykkedes Mel Smith at skrue en sjov film sammen. Blackball kan ikke en gang anbefales. Det skulle da lige være hvis man i forvejen kan lide den engelske stand-up’er Paul Kaye og hans væsen. Billede og lyd er intet overvældende. Historien er ligeledes en total skuffelse og med sørgelige skuespiller præsentationer, er det dømt til at fejle. Der manglede det sprudlende vanvittige skuespil og en mere solid historie, før denne film ville have været værd at se.
