Allerede tidligt i Blade II må man tage en beslutning. Vil man se en vampyr-film af den gamle skole med en rank Mørkets Fyrste, der sætter tænderne i uskyldige pige-halse og derefter hopper ned i kisten igen, kan man ligeså godt slukke. Er man derimod til knaldhård, blodsprøjtende action, rappe replikker og farverige karakterer, kan man godt lade DVD´en snurre.
”Blade II” stopper, hvor 1´eren slap, og for de uindviede er her en kort opsummering. Blade (spillet af Wesley Snipes)er en blanding af en vampyr og et menneske – hans mor blev bidt af en vampyr og døde, medens hun fødte Blade. Det har givet ham alle vampyrernes styrker, men ingen af deres svagheder. Så dagslys, hvidløg og andet bider ikke på Blade. På grund af moderens skæbne hader han indædt alle vampyrer, og det er hans mission i livet at få dem udryddet. Det lykkedes i 1´eren – næsten.
I ”Blade II” kontaktes Blade af vampyrernes overfyrste, der vil have hans hjælp til at udrydde en ny slags supervampyrer, kaldet ”Reapers”. Reapers vil gerne have menneskernes blod for dem selv, og derfor udgør vampyrerne en trussel mod dem. Så Blade kaster sig ud i en mildt sagt bloddryppende kamp for at få elimineret den nye fjende. Det gør han sammen med sin gamle makker Whistler (Kris Kristoffersen), som bliver afgiftet efter at have været vampyr i 2 år, hans nye teknikgeni af en comical sidekick-makker og så en vampyr-gruppe ”Blod-drengene”, som er en specialtrænet vampyrenhed oprindeligt oprettet til at dræbe Blade. Fjendskabet mellem vampyrerne og Blade kan ikke glemmes helt, så derfor stoler ingen på hinanden og rævekage-bageriet er hele tiden i fulde omdrejninger, mens der splattes Reapers. Vores helt får dog tid til en anelse romantik undervejs.
”Blade II” er en lang rutchebanetur med sværddueller, bombesprængninger og nærkampe, tilsat lige dele ”The Matrix”, ”Batman” og et hvilket som helst 3D-shoot´em up spil, akkompagneret af hårdpumpet rapmusik. Med andre ord, kedeligt bliver det aldrig, selvom det til tider er ret forudsigeligt – Wesley Snipes er knaldhård i rollen som Blade, men når modstanderne skal sparkes i hovedet, ser bentøjet undertiden lidt stift ud. Derfor er der godt krydret med computeranimationer, hvilket gør sig fint i de mørke, dystre kulisser og underbygger tilmed fint, at Blade oprindeligt er en tegneseriehelt.
En ”Blade III” skal derfor være velkommen i mit univers, men før jeg vil overveje at gå i biografen og se den, må skaberne altså lære, at sølvkugler ikke er designet til at dræbe vampyrer, men varulve.
Blade II, Special Edition er en 2 CD udgivelse og udover filmen på CD 1, er CD 2 fyldt med masser af yderligere information.
For teknik-freaks er der masser af viden at hente om hvordan de animerede scener er blevet til, der er de vanlige trailers og instruktørens bemærkninger. En enkelt musikvideo og en reklame for videospillet kan det også blive til, men alt i alt ikke meget udover det sædvanlige. Dog kan det være ret morsomt at se de fraklippede scener, ikke mindst er det yderst underholdende at høre instruktørens bemærkninger.