Ethan Hawke er bedre kendt for sine pragtfulde skuespilspræstationer, men vender nu sin opmærksomhed til instruktørstolen med et bio-pic om den tidligere countrysanger, Blaze Foley, der afspejler sangerens korte og hårde liv.
En sangers bedrifter
Townes Van Zandit ( Charlie Sexton ) og Zee (Josh Hamiliton) sidder og giver et radiointerview. Dette interview udgør filmens fortælling, hvor de begge fortæller om deres tidligere ven og kollega, Blaze Foley. I en række flashback følger vi Blazes liv; når han først møder sit livs kærlighed, hans musiske op-og nedturer og ikke mindst hans sidste live-optræden.
Et ømt kærlighedsdrama
Filmens manuskript er skrevet af Blazes tidligere kone og muse, Sybil Rosen. Dette giver en god autentiteten, da man godt kan følge kærligheden imellem dem, selvom de er forskellige. Dels giver filmen os et portræt af en kærlighedshistorie og dets til tider modgang, men viser os også et billede af et ægteskab i en utilgivelig industri. Når man er på tourné flere uger af gangen, og skal tilbage og indhente de forsømte tider, er bestemt ikke nemt.
Meget rørende og ægte portræt
Ethan Hawke har valgt at fortælle historie igennem flashbacks, hvor vi også følger en af Blaze sidste live-optrædner. Her er sangeren ude af sit element. Han kan knapt nok huske hans sangtekster, han skændes med barets få gæster, og virker som en forfalden mand. Hawke viser på smukkeste vis konsekvensen af denne hårde musikbranche, og hvor meget der skal ofres. Og selv dette er ikke nok til at finde lykken – hverken professionelt eller privat. Filmens spænder over 2,5 time, hvilket er lidt for langt. Men med de smukke billeder og en elegant fortælling kan man godt tilgive dette.
“Blaze” er et hudløst ærligt og passioneret portræt af en knust kunstner. Ethan Hawke formår at gøre hans fortælling til både en kærlighedsfortælling og en sangers erindringer. Godt gået, Hawke!