Skriv en kommentar
Endnu en film spyttet på markedet på baggrund af et computer-spil, som det også var tilfældet med titler som Silent Hill, Doom, Resident Evil. Filmen her ligner primært den sidste, hvis man supplerer lidt med Blade og Underworld og apropos Resident Evil, så er der også her en barmfager pige i hovedrollen med et skær fra et par fortryllende øjne. Du mindes sikkert at have set dette nordiske blikfang før, som endnu engang må stå model til klædesdragter der ikke ligefrem skjuler attributterne. Navnet er Kristanna Loken, som agerede modspil til Arnie i Terminator 3, og denne gang spiller hun Rayne, som er af en race kaldet Dhamfir. Halvt menneske, halvt vampyr.
Hun har overværet såvel voldtægten som mordet på sin mor i en ung alder, hvilket stadig rumsterer i hendes bevidsthed. Hævnmotivet er åbenlyst, men da vi første gang møder hende, holdes hun fanget hos en gøglertrup, som drager fra egn til egn for at vise hende frem. Hendes frygt for vand, kombineret med hang til blod bliver anledning til en række numre, som truppen tjener gode penge på. “Slaven” slipper dog fri, og så kan kampen mod Kagan, morens morder, (Ben Kingsley – House Of Sand And Fog, Sexy Beast, Ghandi) begynde. Rayne er dog ikke alene i sin kamp, og får hjælp fra folk fra den såkaldte Brimstone-orden. Lederen Vladimir (Michael Madsen – Kill Bill, Reservoir Dogs, Sin City), krigerinden Katarin (Michelle Rodriguez – The Fast And The Furious) og den unge Sebastian (Matt Davis). De har ligeledes interesse i at styrte Kagans onde vælde.
Filmen bliver herfra et stort styre mod Kagan, og primitive sværdkampe og småsløsede effekter kommer til at præge helheden. Selve plottet virker en anelse prætentiøst, da det bliver en smule indviklet i sine detaljer og ender uforløst. Måske fordi det i sidste ende blot er endnu en blodhævnsfilm, som afslører for meget i sin struktur undervejs. Skuespilspræstationerne er dog acceptable, og selvom man synes man har set det hele før, så er filmen så langtfra den værste i sin genre. Undervejs dukker der også et par stjerner op i mindre roller. Billy Zane (Titanic, Tombstone, Snigskytten) spiller Katarins far, som selv er endt som vampyr. Meat Loaf (denne gang uden mikrofon og band) er den griske og ganske ulækre Leonid, mens en af Lars von Triers yndlinge, Udo Kier (Dogville, Riget, Breaking The Waves), spiller rollen som leder af et kloster.
Brugerne af den store portal Internet Movie Database (IMDb), sabler filmen ned. En slatten placering som den 66. dårligste film gennem tiden, siger alt. Mit bud er dog at det ikke står så slemt til. Den sølle time plus 23 minutter (hvis man barberer rulleteksterne væk) overlever man nok. Men man skal selvsagt kunne lidt genren, for at føle sig underholdt – hvorefter man nok erfarer at det som sådan ikke er en film som mejsler sig ind i bevidstheden til stedse.
Ekstra materialet er dog ganske pauvert. 4 minutter hvor man ser hvordan udvalgte scener er optaget, en trailer for selvsamme “Making of” og den sædvanlige stak reklamer for diverse kommende dvd'er og selvfølgelig en trailer for Bloodrayne selv. Her er rundt regnet 10-12 minutters komplet tidsspilde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
