Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En af 70-ernes mest markante og seværdige amerikanske instruktører og manuskriptforfattere, Paul Mazursky (”Next Stop Greenwich Village” -76, og ”En fri kvinde” -78) bliver pludseligt og glædeligt udgivet i Danmark. Det sker med hans debutfilm ”Bob, Carol, Ted and Alice” fra 1969. Filmen er ikke alene stadig seværdig men viser også, at de bedste film omkring –68 og det modernes gennembrud i filmen sidst i 60-erne og op igennem 70-erne både kunne udsige det glade frigørende budskab og også forholde sig kritisk til frigørelsen.
Selvom Mazursky ubekymret skøjter henover, ja simpelthen overser 68-frigørelsens sociale skævhed i sin debutfilm, ser han skarpt og stadig bidende på den seksuelle frigørelse dengang. Og mon ikke vor tids trendy (?) swingerklubber, der efter sigende har ikke så få aktivt deltagende ubekymrede 68-medlemmer, i dag kunne nyde godt af et gensyn. Hvad filmen har at sige unge i dag udover den historiske udlægning er straks en anden sag.
Filmen lægger ud med overklasseparret Bob (Robert Culp) og Carols (Natalie Wood) tur til gruppeterapi i sol, nøgenbadning og en 24-timers seance omkring kærlighed. Det handler ikke om gruppeknald men om åbne blikke der umiddellbart omsættes til ord om følelser. Efterfølgende skal frigørelsens erfaringer bruges på vennerne Ted (Elliott Gould) og Alice (Dyan Cannon). Men helt i overensstemmelse med Bob og Carol holder Mazursky realiteterne i udstrakt arm. Deres overfladiskhed er så tyk, at man aldrig er i tvivl om Mazurskys satire; de andre deltageres eksistentielle grunde til at deltage i terapien på den nys overståede terapiweekend, nemlig ensomheden og den manglende orgasme, preller fuldstændig af på Bob og Carol og omsættes blot til ”problemløst” og ”lykkeligt” udenomsbolleri. Vennerne Ted og Alice er knapt så sikre men spiller trods alt med, så godt de kan.
Sammenstødet mellem de frigjortes ”lykkelige” budskab og de ”fremmedgjortes” trivielle liv, skildrer Mazursky i en række veloplagte scener, kulminerende da de alle fire ligger i hotelsengen ovenpå kasinoet og koncertscenen. Måske kan slutscenens moralisme virke noget fad i dag, men det rokker ikke ved den veloplagte satire; seksuel frigørelse og fremmedgørelse går kun alt for godt hånd i hånd.
På DVD-ens ekstramateriale kan man se uddrag fra en aften på Lee Strasberg Theater and Film Institute, Hollywood hvor instruktøren Paul Mazursky fortæller om filmen. Interviewet fremstår desværre som en noget amputeret udgave af en længere aften, hvor instruktøren sandsynligvis har fortalt om hele sin spændende karriere. Men man bemærker da, at Mazurskys manuskript blev kaldt ”dirty” af producenten, lige indtil han sikrede sig stjernemedvirken (Wood og Gould). Hvis der kommer flere Mazursky-DVD-udgivelser, får man måske fortsættelsen af denne aften med instruktøren? Derudover er der et kommentatorspor med instruktøren, og skuespillerne Robert Culp (Bob), Dyan Cannon (Alice) og Elliott Gould (Ted). Natalie Wood (Carol) lever desværre ikke mere. Kommentatorsporet er fuldt af anekdoter fra optagelserne, men også en del overfladisk sniksnak.
Men alt i alt en rigtig fin udgivelse der giver os mulighed for at stifte bekendtskab med udviklingen af en fremragende instruktør.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
