Bonanzaaa! I sol og i blæst, i det vildeste vest, (kører) Bonanza beeedst. Ja, hvem husker ikke denne catchy reklamesang, her gengivet med et par rammende rettelser? Bonanza er nu engang ikke blot lig med en afkølende læskedrik, men er i de fleste (voksnes) bevidsthed forbundet med den hæderkronede tv-serie, der kørte i næsten 15 år, fra 1959 til 1973. En tv-serie, der genoprettede western-genrens autoritet på tv-skærmen samt gjorde sit elskværdige cast til ægte tv-stjerner. En af tv-skærmens absolutte successhows, der blev til et kultfænomen, og har man set blot et enkelt afsnit, forstår man straks hvorfor.
I denne dvd-udgave af første sæson får vi otte afsnit, der hver især, vanen tro, kredser rundt om den respekterede, godmodige familie Cartwright med den principfaste patriark Ben (Lorne Greene) i det omnipotente centrum, flankeret af sine tre sønner; den kønne, ansvarsfulde Adam (Pernell Roberts), den tumpedumpe, men charmerende Hoss (Dan Blocker) samt den unge, idealistiske Little Joe (Michael Landon). Deres daglige gang har de på deres flere tusind kvadratkilometer store landområde, Ponderosa, som de fremelsker og dyrker på samme måde, som Scarlett O`Hara elskede sin dyrebare Tara i Borte med blæsten (1939). I hvert afsnit kommer enten familien selv ud for lidt af hvert eller bliver (u)frivilligt konfronteret med samfundets pessimistiske afkroge.
Den første sæson, boks tre beværter med alle slags problemer; fra udstødte kvinder til grådige charlatans, fra hævngerrige fortidsspøgelser til harmfulde tyveknægte, fra Nord- og Sydstaternes ulmende oprørsentusiasme til racistiske tendenser, fra karikerede vestens vilde drenge til professionelle bedragere. Ikke så lidt at komme efter, men tv-serien leverer enhver problematik, ethvert emne med en radiatorvarm omgang familiaritet, integritet og appeal, at ingen problemstilling nogensinde bliver for dødsensfarlig, og ingen krise for uløselig.
Seriens primære force er den skønne testosteronindskudte familie, der, som stolte, stoiske søjler, skuer solidt ud over det sterile western-landskab, imødeser enhver fare med frygtløs værdighed og følger samvittighedsfuldt alle de moralske principper, som Biblen og samvittigheden påbyder dem. Det er svært ikke at elske dem for deres, næsten uvirkelige moralkodeks, deres renhjertede kærlighed og uspolerede natur. Om der nogensinde havde eksisteret et faktuelt eksempel på nybyggernes ideelle grundidéer, havde familien Cartwright bestemt opfyldt alle kriterierne.
Vestens duksedrenge
Man kunne vel i et anfald af politisk ukorrekthed anklage familien for at være vestens duksedrenge, en alt for utopisk gengivelse af vestens mennesker og mennesker i det hele taget. Men accepterer man deres, næsten ukrænkelige, godhed, mærker man hurtigt en lindrende indre varme, for det er virkelig rart at være i filmisk selskab med så dejlig en forsamling.
Seriens anden markante force er dens formfuldendte portrættering af sin samtid, med de typiske skrøbelige, træ-byggerier, den hyggelige interiør i brunlige nuancer med åben pejs og håndvævede tæpper, det både spartanske, beskidte cowboytøj og de fine, elegante klæder, der er konger og dronninger værdige … den støvede atmosfære af lovløshed og vildskab, de utæmmede landskaber, de voldsomme bjerghorisonter og enkeltstående, spredte oaser. Bonanza er en regulær tidsmaskine – alt dét, man forestiller sig om det vilde vesten kommer til live her, og mere til. Det føles autentisk og troværdigt, og det fortjener ros.
Hvert afsnit brillerer tilmed i engagement- og interessetække. Selv om det er relativt åbenlyst, at hvert afsnit, mere eller mindre direkte, præsenterer et konkretiseret moralsk dilemma, gør det sådan set ingenting, da det amerikanske samfund jo var nyfødt og i de første faser af sin udvikling på dette tidspunkt, og derfor falder det egentlig naturligt, at nogle af tilværelsens, samfundets og eksistensens store spørgsmål og banale tvistpunkter bliver berørt igen og igen. Hverken sandheden, kærligheden eller idéen om det etisk forsvarlige går jo nogensinde af mode.
Min eneste anke mod serien er, at handlingsforløbene er ret så forudsigelige, og dette dræner unægteligt plottets gennemgående drive og energi. I ny og næ fanger man sig selv i at tænke, tjep, tjep, da nogle af scenerne har det med at brede sig så langt og mageligt ud, som var tiden ikke en kostbar ressource. Det skaber et irritationsmoment eller to, helt bestemt, men står alligevel blot som en mager skygge ved siden af seriens øvrige plussider.
Stabilt skuespil, et skønt overeksponeret farveregister samt fornuftigt kameraarbejde gør endvidere Bonanza til en fornøjelig oplevelse.
Så tag du roligt seks timer ud af din travle kalender og tag en rolig tur tilbage … til vestens vilde dage, hvor de mente, hvad de sagde. Med et højtflyvende bang, bang. Men også med et kærligt klap dig selv på skulderen. Et rungende amen, en promilleholdig slurk og ikke mindst, en hjertelig, hjertelig howdy.
Ekstramaterialet indeholder nogle flotte fotostills samt to korte doku om henholdsvis baggrunden for navnet Ponderosa og en kortfattet snak om Pernell Roberts. Ikke særlig interessant - 2 ud af 6 ON-Z stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Soulmedia.