Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En af de nye skud blandt interessante indie-instruktører er S. Craig Zahler. Mandens instruktørdebut “Bone Tomehawk” vakte stor omtale med sin blanding af kulsort humor og ekstrem vold i en western setting. Volden og humoren er ikke ligefrem blevet nedtonet i hans seneste film “Brawl On Cell Block 99”, hvor det vilde vesten er blevet skiftet ud med et fængsel. Opbygningen er dog blevet mere solid, og effekterne understreger nu i den grad, at Zahler er stor fan af 80’ernes b-film og genrefilm. Hans opdatering af netop disse genrer gør, at han er et navn at holde øje med. For hans film er ikke meningsløse. Midt i al den grusomme vold og den subtile humor, gemmer sig en masse små pointer, der taler til sit publikums underbevidsthed. Det er en hamrende interessant måde at lave film på, og lige fra første film, har Zahler nu skabt sig et genkendeligt trademark, der gør, at man kan genkende hans stil lynhurtigt. Dette gælder ikke kun indholdet af filmen, men hans visuelle ideer som instruktør er også unikke. Han er uden tvivl et navn at holde øje med de næste par år, og når han på et tidspunkt bevæger sig ind i mere mainstream-film, spår jeg ham allerede nu som en oplagt Oscar-kandidat.
I “Brawl In Cell Block 99” er der ingen helte. Bradley Thomas tyer til kriminelle metoder efter at have mistet sit job, for at økonomisk kunne støtte sin familie. Manden er næppe selvisk, men han er ikke nogen helt. Når han en dag ryger i fængsel, og et kriminelt overhoved truer hans familie på den anden side af muren, gør han alt hvad han kan inde fra fængslet for at opløse situationen. Og det er her volden sætter ind. Vinde Vaughn spiller hovedrollen, og har nærmest problemfrit bevæget sig fra diverse komedier til spændingsfilm. Manden har en naturlig karisma, der smitter af på alle hans roller, men han har ikke den største omfang som skuespiller. Heldigvis gemmer der sig ikke meget dialog i hans karakter, der nærmest fungerer som tilskuerens avatar - identitetsløs og nådesløs. Derfor kan man let føle og følge hans beslutninger, også når han knuser en anden mands kranium.
“Brawl In Cell Block 99” fungerer glimrende som en film i forlængelse af Zahlers “Bone Tomahawk”. Man kan mærke, at manden vokser som instruktør, selvom filmen måske ikke er direkte bedre end hans sidste. Tempoet er forholdsvist lavt, effekterne bevidst ringe, volden ekstrem, humoren subtil men der er en mening med galskaben. Det er hovedsageligt en vellykket stiløvelse, der formår at holde spændingsniveauet i en opadgående kurve til et fantastisk og emotionelt klimaks. Det er mere Grindhouse end hvad Tarantino og Rodriguez kunne byde på!
Ekstramateriale - 2/6
Udgivelsens 15 minutter lange featurette er hovedsageligt rygklapperi blandt filmens skuespillere. Det er såmænd underholdende nok, men byder ikke på meget information om produktion, og virker lidt ligegyldigt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
