Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De fem kriminelle venner, Kevin, Brian, Chris, Darick og Eddie drømmer om noget større. Upper North Side af Pittsburgh er et sandt arbejderkvarter, hvor pengene ikke vokser på træerne. Drømmene leder hen på at bosætte sig på den anden side af byens bro, men det kræver kapital. Chancen øjner de fem, da de støder ind i to prostituerede som har interesse i at starte et escort-bureau. Hurtigt er der dollar-tegn i øjnene, hos vores hovedpersoner, men Pittsburgh er ikke stedet, hvor man sådan uden videre bare rykker flere trin op af hakkeordenen, og fortiden dukker uvelkommen op til et opgør - med livet som indsats.
Bridge To Nowhere kredser med andre ord om denne samling sociale tabere, som kæmper for at få den ulovlige business på skinnerne. De får støtte fra en stor bagmand (Nate – spillet af Ving Rhames fra Con Air, Pulp Fiction, Out Of Sight) på det kriminelle marked. Succes'en indtræffer efter et stykke tid, og stiger vores venner til hovedet (blandt andet da Brian, spillet af Ben Crowley, ønsker sig en trussekurv som ikke engang Snoop Dogg har!). Og så har vi balladen!
Filmen er et krimidrama af den klassiske skuffe. Den byder ikke på noget nyt og har desværre en lang række langtrukne passager i hele opbygningen af den lyssky virksomhed. Karaktererne er ikke videre spændende, eller særligt forskellige og mangler generelt noget grobund for udvikling. Man kan også risikere at blive lidt narret, hvis man dvæler ved coveret på dvd'en. Her er aggressiv attitude og skydevåben, men alt man ser til rifler og ”pieces” i de første 3 kvarter (som gerne skulle indfange seeren), er at disse er blevet indkøbt og placeret i bagagerummet på en bil. Du står altså ikke med en hurtigt fængende action-film, og Ving Rhames som er forsøgt lignende en hovedrolle, er altså kun en bi-rolle. Bridge To Nowhere er med andre ord, katten i sækken, hvis du lader dig forblænde af omslaget.
Man kan så spørge sig selv om hvornår det er tilladt at bruge termen ”kedelig” om en film. Det vil til syvende og sidst altid være en smagssag, men for mit vedkommende vil jeg tillade mig at bruge den til at klistre på filmen her. Jeg er mere eller mindre ligeglad om de fem kriminelle tabere får succes eller fiasko i deres jagt på bedre tider. Jeg er tilmed ligeglad med om de overlever eller møder deres endeligt. Nej, det er ikke sundhedstegn, men der er altså heller ikke mange vitaminer sprøjtet i Bridge To Nowhere. Jeg er tilmed slet ikke, ud fra min begrebsverden, overbevist om at en type som Brian findes derude og det vanskelliggør naturligvis sympatien. Titlen er så at sige velvalgt, for filmen ender som samlet værk ingen steder. Et hurtigt pust i sivene og så heller ikke andet.
Filmen indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådgihed af:
Mis. Label.
