Skriv en kommentar
Den egenartede independent instruktør Jim Jarmusch har med sin helt specielle tone og underspillede humor givet os nogle finurlige film.
Hans seneste udspil ”Broken Flowers” placerer sig igen som en ret speciel film. Bill Murray har hovedrollen som den midaldrende mand, Don Johnston, der lige er blevet vraget af sin seneste kæreste. Don er en pensioneret IT-tekniker, der har spundet guld i den nye branche og nu sidder han mest i sit hus og slapper af.
Der sker ikke meget i Dons liv, men da en mærkværdig konvolut dumper ind af brevsprækken, sættes et stort maskineri ind. Dons nabo, Winston (Jeffrey Wright) er nemlig fascineret af kriminalgåder, og han insisterer på at læse brevet. Brevet rummer en besked om, at Don i sin kåde ungdom har gjort en kvinde gravid, og at drengen nu leder efter sin far. Desværre er der ingen afsender på brevet, så nu er gode råd dyre.
Winston tager dog hånd om problematikken og snart har han planlagt en rute for Don, der må ud og finde sine gamle kærester.
Det bliver starten på en tur, der bringer Don vidt omkring. En tur i bil og med fly rundt for at besøge de skibe, han har sænket. Med sig bringer Don sin naturlige charme og en buket blomster, og det kommer til interessante møder med fire af fortidens udkårne.
Med ”Broken Flowers” har Jim Jarmusch skabt en film, der opnår sin charme via sin egenartethed. Bill Murray spiller næsten samme rolle som i Sofia Coppolas succesfulde ”Lost in translation” (2003). Undervejs møder han Sharon Stone, der spiller Laura, en kvinde, der ar mistet sin mand i en ulykke, og som byder det mandlige selskab meget velkommen. Senere møder Don Carmen, en kvinde, der har set lyset og nu er dyrepsykolog!! Hun spilles af Jessica Lange. Yderligere bliver det til et møde med min personlige favorit Tilda Swinton, der dog ikke er helt overbevisende her.
Filmens stil er nedtonet, og det stemningsfyldte score af jungle-orgelrytmer bringer yderligere mystik til historien.
Jarmusch, manden med cigaretterne og kaffen, lever her næsten op til tidligere mesterværker som ”Stranger than Paradise” (1984) og Down by Law” (1986). Film der har særlinge i hovedrollen som folk på jagt efter en identitet, de ikke synes at besidde eller kunne finde.
Den evigt tilstedeværende underspillede humor giver filmene og således også ”Broken Flowers” den akse, hvorom de absurde og fortvivlede skæbners udvikling foregår. En udvikling, der som her måske næsten ikke er tilstede, for personer som Don Johnston synes at gå mere i ring end fremad. Og som det var med Murray i ”Lost in Translation”, fungerer manden immervæk perfekt i rollen som desillusioneret og vemodig rejsende.
