”Største franske bio-succes siden De Urørlige”. Sådan står der på coveret af Bryllupskaos. Sammenligningen ville genremæssigt svare til at sammenligne Jagten(2012) med en solid Hella Joof film, for hvor De Urørlige (2011) var et følsomt og anderledes take på bromance genren, så er Bryllupskaos langt mere kliche i dens handling og udførelse og taler nok mere til en bredere del af befolkningen med dens akavede humor og fordomme.
Claude og Marie Verneuil er et presset ægtepar. De er veluddannede, katolikker, pære-franske og ønsker kun det bedste for deres fire døtre. Desværre for dem, så har de tre ældste døtre giftet sig med henholdsvis en muslim, en jøde og en kineser. Det kaperer Claude og Marie så godt de nu kan, men da den fjerde datter annoncerer sit giftemål med en fransktalende katolik er glæden stor. Hvad Claude og Marie dog ikke ved, er, at deres kommende svigersøn ikke blot er fransktalende katolik, men mørk og kommer fra Elfenbenskysten.
Selve handlingen i Bryllupskaos er forholdsvis let tilgængelig og klicheagtig og kunne lige så godt have foregået i en mainstream amerikansk komedie eller dansk ditto. Samtidig opererer filmen med et enormt persongalleri, der aldrig får muligheden for at udfolde sig, ja jeg kan ikke en gang huske, hvad nogen af dem hedder, men Bryllupskaos formår alligevel at servere en omgang letbenet underholdning med dens humor og charme.
Det er nemlig humoren, der formår at redde Bryllupskaos igennem den halvanden time lange spilletid. En humor der virker dejlig velkendt for den Klovn-hungrende seer. Det er nemlig enormt akavet, når Claude og Marie skal forsøge at snakke med sine svigersønner, der alle har forskellig religion og etnicitet; emner der ofte kan være ret så sarte at berøre. Fx da hele familien er hjemme til jul, og mor Marie forklarer sine børnebørn om Jesus-barnet, mens muslimen og jøden bagved kigger akavet på hinanden. Det viser sig selvfølgelig, at Claude og Marie er de værste, når det kommer til fordomme, selvom de som ”rene” franskmænd burde repræsentere en form for ægthed, og det er især i denne selvironiske præsentation af franskmænd som dømmende og forudindtagede, at Bryllupskaos alligevel formår at stikke en smule ud ift. amerikanske komedier, der sjældent har noget på hjerte.
Bryllupskaos er en charmerende og letbenet omgang underholdning. Det bliver aldrig rigtig grovkornet à la Klovn, men mindre kan i denne omgang også gøre det. Den når på heller ingen måde De Urørlige til sokkeholderne, men diversitet er sundt en gang i mellem, og det viser Bryllupskaos også i både plot og budskab.
Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af Bryllupskaos indeholder intet ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.