Bullhead begynder med en fortæller, der siger, "Nogle gange sker der noget i en mands liv, der gør at alle går stille, så stille, at ingen endnu tør tale om det, ikke til nogen som helst, ikke engang til sig selv”. Jeg vil ikke sige, hvad der skete med Jacky (Matthias Schoenaerts), som er vist i et flashback midtvejs gennem filmen, bortset fra at det forklarer hans opførsel.
Den alt for kompliceret historie, begynder, når Jacky er presset til at lave en aftale med en mob - forbundet kød sælger. Med det ny begåede mord på en politibetjent, der var i gang med at undersøge vedrørende ”hormon mafiaen”, gør ham tøvende. Med en undersøgelse i gang, er de kriminelle desperate for at dække skyttens bil, som har et skudhul og nye dæk.
Jacky har et meget kompliceret forhold til sin bedste ven fra barndommen Diederik (Jeroen Perceval), som også er indblandet i den meget kompliceret historie. Diederik var det eneste vidne til den traumatiserende hændelse som Jacky var udsat for i hans barndom. Men Diederik blev tvunget til at tie stille.
Matthias Schoenaerts leverer en fremragende præstation og man bliver helt betaget af ham. Han formår virkelige at skinne igennem på det store lærred. Vi kender ham bedre fra Smagen af Rust og Ben (2012), hvor han er mindst lige så fantastisk.
Bullhead efterlader nogle frustrerende huller, som der aldrig rigtig bliver fulgt op på. Jackys forfølgelse af en tidligere fjendes søster, og at Diederik har en romantisk besættelse med en smuk politi efterforsker, tilføjer en mærkelig krølle på historien.
Bullhead var nomineret til en Oscar i 2012 for årets bedste udenlandske film.