Et usædvanligt kærlighedsforhold på flere planer, om faren Gervais Beaulieu (Michel Côté ) der elsker sine sønner, med stoisk stolthed, og værner om sin familie med sang og sin egen type kærlighed. Han spiller konstant Patsy Cline´s ”Crazy” og laver en obligatoriske Charles Aznavour imitation til enhver given festlig lejlighed.
Den fjerde søn i rækken Zachery ”Zach” (Marc-André Grondin) kommer til verden en juleaftens dag, og bliver straks sin fars øjesten. Men allerede som 7 årig træder han i karakter og viser anderledes træk i forhold til sine brødre. Han har en frygtelig trang til at køre barnevognen, med det sidste nye medlem af familien, og iklæder sig morens kjoler og perlekæder, og da faren opdager sønnens små fortrædeligheder, får han travlt med at omvende Zach. Han skal på køreture med Gervais, de skal dyrke det maskuline, og han får musikinstrumenter hvert år i gave, der åbenbart skal gøre ham til en mand.
Men som 15årig begynder Zachery langsomt at træde i karakter igen, en pige kæreste som ivirkeligheden er mere en ven træder ind, og de hører androgynt musik som Bowie, og denne dobbelte tvekønnethed, begynder at nage faren, der har et ekstra øje på Zach. En psykolog skal vende billedet.
Zach er desuden i besiddelse af særlige helbredende kraft, der kan fjerne lidelser med mere, men for ikke rigtig brugt sine talenter, da hans eget mørke og egne lidelser præger hans verden. Men opgøret med faderen venter. Og om hans egen virkelige identitet.
En lille jesus fabel om den rene sjæl i en kontrær konventionel verden. C.R.A.Z.Y. formår virkelig at forklare sig med et twist af rock´n´roll og den beat der rullede i disse tider, om identitets problemer, at være homoseksuel, at nærmest bære rundt på en sygdom, hvor alle virker afstandstagende, på nær moderen, og andre homoseksuelle. Zach er selv afvisende for sine virkelige føleser. Filmen har en tråd igennem, og både humoristisk og nærværendde i sin stil, for den fortalt et charmerende tidsbillede midt i melankolien.
Filmens soundtrack indeholder bl.a. musik af David Bowie, Rolling Stones, Elvis Presley, Charles Aznavour, Patsy Cline, Jefferson Airplane.
Skuespillerne yder en flot præstation, specielt faren, spillet af Michel Côté er markant. Marc-André Grondin er som hovedrollen overbevisende, men mangler lige det sidste i de følelsesladet scener.
Det er filmens instruktør Jean-Marc Vallée der må bærer det meste af æren på sin kappe, med flot instruktion, og en pragtfuld film, der med sindsro balancerer flot mellem det absurde, det sorgmodige og det humoristiske. Vallée er absolut en instruktør man kan have store forventninger til i fremtiden.
Ekstra materialet er noget sparsommeligt, kun en trailer og en lille biografi over hovedkræfterne/de medvirkende i filmen. Der mangler interview, casting, med mere. Det ville give dvd udgivelsen den ekstra fylde, som filmen helt sikkert har gjort sig fortjent til.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.