Skriv en kommentar
Vi er tilbage i det nittende århundrede, Casanova, med fornavnet Giacomo (Heath Ledger), med sin tro tjener Lupo (Omid Djalili), der som en Moses for skilt vandene, en masse ungpige ben, og Lupo der også lider kvindesyge gør sig sine notater. Vatikanet vil gerne have lagt lømlen Casanova i lænker eller i galgens reb, men det lykkedes hver gang at undslippe mirakuløst. Byens fyrste holder sin nådige hånd over Casanova. Men da han bliver taget på fersk gerning hos en nonne, og tilfangetaget, begynder rebet at strammes. Men endnu engang i sidste øjeblik kommer benådningen, da nonnen egentlig var på vej til Rom, og har store betydningsfulde familiære rødder, og sådanne historie vil plette hendes gode navn. Vatikanets politistyrke bliver afløst af den ubarmhjertige stor inkvisitor Puzzi (Jeremy Irons), der sender folk i døden for bagateller.
Casanova og Lupo må konstatere at budgettet er begyndt at se rødt, nye tiltag er nødvendige. En dag får han øje på den billedskønne, og jomfruelige Victoria (Natalie Dormer), og faldbyder sin person til en forlovelse. Da det kommer jomfruen for øre, er hun ved at gå til af mange års indetrængte lyster, og i sit vilde opstemthed, nu snart forløsende, knækkes fuglebure og træværk, af hum lider nu af den frygtelige casanovianske tiltrækning. Forlovelsen er en kendsgerning, og vil også holde vatikanet lidt på afstand. Nu er det sådan, at overfor jomfruen, har der siddet en anden jomfru, den unge Giovanni Bruni (Charlie Cox), som har set sig selv forenet med denne skønhed. Han griber straks til handsken og udfordrer Giacomo til duel på kårrer.
Duellen, som synes at begå sig bedst i disede morgenstunder, lægger også sine rammer ud for denne, og i en dramatisk udveksling af angardementer, afsløres det ved et uheld at sekundanten til Bruni, er ham selv. Duellen afblæses, og Casanovas udfordrer viser sig at være søsteren til Giavanni Bruni, den særdeles smukke Francesca Bruni (Sienna Miller). Nu er Casanovas interesse vagt. Men hun viser sig at være en stor mundfuld, da hun også har andre hemmeligheder. Hvad der ikke er en hemmelighed, er at hun afskyr Casanova. Francesca og broderen ved dog ikke at hun har duelleret med Venedigs største forfører.
Nu er hendes forlovede på vej for at fri til hende. Den store flæskemagnat, den tinde, vommede Paprizzio (Oliver Platt), og Casanova står ved kajen, for at modtage storkapitalen, og vil tage ham under sine vinger, før selve giftermålet. Men Casanova har andre planer nemlig at udgive sig som Paprizzio, da hans amoriner har knækket pile mod Francesca. Puzzi, storinkvisitoren er lige er nærheden, og historien drager mod sit ultimatum.
Lasse Hallström har endnu drejet en en episk fabulerende historie, som han gjorde det i Chocolat og i Æblemostreglementet. Han formår med sin typiske lethed at skabe historiens rammer, så det er en lyst. Der er store skuespils kræfter i værk. Dog falder filmen noget i kvalitet, da valget af hovedrollen Casanova spilles af den unge australske komet Heath Ledger (Brokeback Mountain), ikke besidder en karisma som Daniel Day-Lewis, Leonardi Di Caprio, Tom Cruise eller det oplagte valg, Johnny Depp. Han virker vag, og har svært ved at fylde billedet ud, specielt med en altid skarpskåren Jeremy Irons og en forunderlig spillende Oliver Platt. Men er man til den typiske Hallströmske signatur, er det et sikkert valg.
