Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Catwoman (PS2)

25. august 2004 af Félix F. Perrier

0 stjerner Skriv en kommentar

Catwoman (PS2) billede

Gå på rov med Halle Berry spændt op i meget lidt læder. Platformsspiludgaven inspireret af filmen Catwoman er udkommet. Spillet er svagt og lider under et dårligt styresystem og en manglede historie.

Genre: Adventure/platform.
Stemmer: Halle Berry (Catwoman)

Historien

Det er svært for mig at viderebringe et referat af historien i spillet, da der ikke rigtig er nogen. Jeg er bange for at man skal have set filmen for at kunne følge med i spillets sammenhæng. Efter min mening burde det ikke være nødvendigt, og spillet skulle helst kunne bære sig selv. Jeg har valgt at gå på nettet for at finde ud af hvad historien i spillet egentlig er, da det er hulens svært at finde ud af hvad der egentlig foregår i spillet og hvad formålet med det hele er. Derfor her et referat af filmens historie og en beskrivelse af figuren Catwoman til sammenligning.

Catwoman (PS2)
Det viser sig, at ”Catwoman” er historien om Patience Philips. En ung kvinde der arbejder som grafisk designer og ikke formår at gøre noget rigtigt. Hun er svag og fuld af mindreværdskomplekser. Hendes arbejdsgiver, Hedare Beauty, er på nippet til at frigive et anti-ældningsprodukt på kosmetikmarkedet. Patience opdager sin chefs mørke hemmelighed, og bliver nakket. Herefter forvandles hun af en kat til Catwoman og får superkræfter. Catwoman balancerer mellem at være god og ond. I historien er hun indvolveret i en række tyverier og politimanden der efterforsker sagen fascineres af Catwoman som han jagter. Samtidig med at han er forelsket i Patience.

Catwoman figuren
Catwoman´s anden identitet er i virkeligheden Selina Kyle. Selina Kyle bor i Gotham City samme by som Batman. Andre kaldenavne: the Princess of Plunder, the Feline Felon, the Mistress of Malevolence. Hun er hverken superhelt eller superskurk. Catwoman er ikke bange for mænd og går ikke til side for nogen, heller ikke Batman. Nogle gange opfører hun sig som den sexede killing, andre gange som den hårde hævner, men mest af alt som tyven der ikke ønsker at skade uskyldige forbipasserende.
I modsætning til de fleste af Batmans andre modstandere er Catwoman ikke ude efter at smadre eller regere verden, men ude på at tilrane sig så mange værdier som muligt. Hun er et prisme af sine omgivelser. Når hun omringes af det gode, er hun ond og drilsk, mens hun er god når hun omgives af ondskab. Forholdet til Batman er meget vigtigt, da det er her hun introduceres (første optræden: Batman #1 (forår 1940), filmverdenen: filmen ”Batman returns” 1992). Der er en meget sexuelt betonet atmosfære mellem dem, dog med en gensidig respekt.
Catwoman er en autoritetsrebel og en adrenalinjunkie, hun søger faren for at kunne føle sig levende.

Wizard magazine har udråbt Catwoman som den mest sexede kvinde i tegneserieverdenen. Hun slog konkurrenter som Vampirella, Dawn, Storm, og Witchblade.
Både med hensyn til filmen og spillet har producenterne taget sig nogle friheder. Normalt i denne genre forventes der at visse elementer fra det originale oplæg bevares, ikke mindst af hensyn til de mange fans. I dette tilfælde lader det dog til at det eneste der følger med fra tegneseriern er ideen om kvinden og katten. Hvorfor man har valgt at ændre flere fundementale ting må stå hen i det uvisse. Man kan eksempelvis spørge sig selv, hvorfor er Catwoman en sort kvinde? Og hvorfor har hun kommunefarvet hår og brune øjne, og hvorfor bor hun ikke i Gotham City. Og hvor er Batman?

Spil vs film

Jeg har desværre ikke set filmen, og kan derfor ikke kommentere på hvorvidt spillet står i forhold til filmen. Dog har jeg skævet til diverse anmeldelser af filmen, og kan ikke viderebringe nogen positiv omtale – beklager. Dårlige film kan godt være basis for gode spil, men det er ikke tilfældet med Catwoman.

Grafik/animation

I filmsekvenserne er grafikken meget kantet, kluntet og skuffende i forhold til hvad man forventer sig af et PS 2-spil. Animationen er ligeledes grovmotorisk og utilfredsstillende. I selve spillet er der dog både god grafik og god animation. Dog er miljøet aldrig skiftende og det er dræbende for stemningen.

Lyd/musik

Musikken er i menuen velvalgt og giver en god superheltestemning. I spillet er der ingen konsekvens i musikken. Nogle gange er der musik og andre gange er der bare stille. Når der så er musik er den hektisk og enerverende.
Reallydene er dog meget realistiske, hvilket gør det sjovere at svinge pisken og smide rundt med flasker og planker.

Gameplay

Skulle jeg udpege spillets største svaghed ville jeg pege på gameplayet. Der er ikke ret meget at lave i de mange første baner, der er indrettet efter et ”one-track” system, dvs. at der er kun en måde at gøre tingene på og det er at følge programmørens, på forhånd, tilrettelagte spor. Herudeover er det svært at finde frem til den vej man skal bruge, og ofte næsten umuligt at ramme den lygtepæl man skal svinge sig op ad.
Der er næsten ingen at slås med, og når man endelig finder nogle slappe vagter er de ikke til at slå ihjel. Man skal enten sparke dem op i en container eller tæve dem så meget at de selv hopper op i den.
Der er derfor ikke meget action over spillet og kun det rene platformsmæssige i spillet træder frem, og driver den knapt så habile spiller til vanvid.

Styresystemet gør heller ikke spillet nemmere. Man ser oftere og oftere at dem der laver spil skal bestemme hvilke knapper der skal bruges og hvad de skal bruges til, og det er møgirriterende. At der kun kan styres analogt gør det ikke nemmere for brugeren der vil spille med piletasterne. Men ingen af de traditionelle knapper bruges i spillet og her tænker jeg på piletasterne og X, O, trekant- og firkantsknappen. Dette gør spillet vanskeligere at styre og gør hele den i forvejen meget svære platformsprocess meget sværere.

Et andet irriterende moment er at spilintroen først kommer efter første bane, og er slet ikke til at forstå. Vi springer rundt med figuren Catwoman, og først derefter ser vi et filmklip hvor der sker noget mystisk, som man ved hjælp af sin fantasi kan sjusse sig frem til må være genfødslen som Catwoman.

En positiv ting er at man i menuen kan vælge sprog. I spillet snakker de stadig amerikans, men der er så sat danske tekster på. Igen er det ikke konsekvent og irritationen vokser frem.

Overall

Dette er et spil jeg er glad for ikke at have brugt penge på. Det er gennemført dårligt og det er desværre det mest positive man kan sige om PS2 udgaven af Catwoman.
Jeg vil skyde på at målgruppen for spillet ligger omkring de 12-15 år, men alligevel tror jeg ikke det havde ændret mit syn på spillet, såfremt jeg havde været 12.
Spillet er tungt, kedeligt og meget frustrerende. Musikken går en på nerverne og styringen ødelægger spillet. Den ellers flotte spilgrafik ødelægges af at det er de samme scener man løber igennem hele tiden.
Smart er det, at man kan opgrade sine moves i en menu efter en gennemført bane, men man orker ikke at prøve at gennemføre banen igen for at skaffe flere point. Og kattesansen er også et godt islæt, men ikke bane efter bane. Sammenlignet med Spiderman, falder spillet helt igennem og selv Van Helsing, men sine store styringsproblemer slår dette spil med flere længder. Jeg har givet karakter efter at der ikke kunne gives lavere.

Spillet er venligst stillet til rådighed af EA Games.

Titel: Catwoman
Original Titel: Catwoman
Premieredato: 1. januar 2004
Genre: Adventure
Link: http://www.catwoman.ea.com





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...