Skriv en kommentar
Der er åbenbart ikke begrænsninger for, hvad man kan vække til live igen. Om det så enten er klovnen Pennywise eller psykopaten Michael Myers, så har gysergenren sine helt egne og specielle ikoner. Denne gang har instruktør, Lars Klevberg, kastet sig over endnu en ikonisk karakter – nemlig dukken Chucky, der tilbage i 1988 begyndte at dolke folk ned.
Teknologien er overalt
I vores generation har teknologien integreret alle vores ting – også det uskyldige legetøj. Andy (Gabriel Bateman) får en personlig og forfinet Buddi-dukke af sin mor, Karen (Aubrey Plaza) i tidlig fødselsdagsgave. Selvom dukken viser tegn på høj intelligens og adfærd, går det dog hurtigt op for Andy at denne Buddi-dukke ( Mark Hamill) ikke er helt normal. Dette udvikler sig til en kamp imod teknologien og mennesker.
Forudsigeligt 80’er nostalgi
Det er naturligvis ikke helt retfærdigt at sammenligne originale og remakes. Men dette bliver dog alligevel gjort underbevidst. I denne udgave er det teknologien, der har taget overhånd over dukken. Dette fungerer sådan set fint nok, da teknologien er til stedet overalt i filmen, hvorpå Chucky dukken altid kan følges eller manipulere sin omgangskred. Det hele bliver desværre rimelig forudsigeligt, hvor der ikke er gjort plads til de helt store overraskelser. Selvom slasher-elementet fungerer i momenter, så er filmen aldrig helt sikkert på, hvor den vil hen. Den vil gerne være en blanding af slasher og mørk humor, men de to genrer ligger meget ujævnt igennem hele filmen. Ellers havde ”Child’s Play” fungerede ganske udmærket, hvis Klevberg havde balanceret genren bedre.
Plat komik
Den gode Mark Hamill gør, hvad han nu kan, få at vække Chucky til live, da man virkelig har på fornemmelsen at Chucky dukken er psykopatisk. Gabrial Bateman gør det også meget fint som den unge og venneløse Andy, der er et let offer for Chuckys klæbrige adfærd. Brian Tyree Henry er filmens store højdepunkt, og han har også de sjoveste replikker og momenter. Det er dels, fordi manuskriptet er fyldt med mange halvplatte og forudsigelige jokes, men alligevel for Brian Tyree Henry vendt det til sine egen fortjeneste.
”Child’s Play” burde være et godt, nyt bud på en slasher franchise, men grundet en ujævn stemning igennem hele filmen falder den hurtigt til jorden. Det hele bliver for forudsigeligt og lidt for plat. Ægte slasher/gyserfans vil synes det er meget sjovt. Men vi andre springer over.
