Skriv en kommentar
Kalenderen siger år 2027 og jordkloden er i fare for at miste sin mest dominerende eksistens: Mennesket. Kvinder og mænd er ikke længere i stand til at formere sig og samfundet er hærget af krig, terror og fortvivlelse. Verdens yngste borger, Baby Diego, er netop død i en alder af 18 år og håbet for befolkningens overlevelse svinder ud.
England er det land der ser ud til at holde sig mest oprejst og det er også i England historien tager sig ud. Theo (Clive Owen) er tidligere oprører, men har opgivet kampen og interesserer sig ikke synderligt for jordens kommende undergang. En dag bliver han bortført af en aktivistgruppe med hans ekskone Julian (Julianne Moore) som leder.
Hun har brug for Theos hjælp, da hun bærer på verdens største hemmelighed: Den gravide pige ved navn Kee. Meningen er at Kee skal transporteres hen til ”The Human Project”, som er mystisk og hemmeligholdt men et sikkert opholdssted for en nyfødt og dens mor.
Theo er pludselig involveret og må se indse at han er den der måske kan redde verden.
En mere voldsom og overdrevet opgave kan man næppe få og handlingen er en kæmpe mundfuld der let kan give fornemmelsen af at man skal være vidne til en plat og tå-krummende pinlig affære. Men filmen holder sig fra det pinlige og overdrevet urealistiske.
Og trods det enormt store emne er det ikke svært at følge med i hvad der foregår på lærredet og man bliver ikke hægtet af i den hæsblæsende kamp for overlevelse. Det kan dog være svært at følge med i hvad alle de forskellige aktivistgrupper har som hovedmål og hvad deres tankegang bærer hen imod.
Filmen er en lang nedtur. Solen skinner ikke på noget tidspunkt og hen mod slutningen er alt det sorte, grå og regnfulde klima meget tungt at være vidne til.
Et plus og en vigtig årsag til at filmen hæver sig over middel er at helten ikke er en macho supermand med et maskingevær hængende over skulderen, så måske det kvindelige publikum kan finde interesse i en armagedon-fortælling!?
Instruktøren har uden tvivl gemt en række skjulte kommentarer til nutidens verdensbillede. Der er associationer til nazi-tiden, irak-krigen, terror, miljøet etc. Igen en kæmpe mundfuld for en film at påtage sig.
Bortset fra en alt for overdrevet sentimental scene holder filmen sig fra at være hellig og overdrevet. De intense billeder gør filmen mere levende og nærværende end man umiddelbart skulle tro var muligt med så bombastisk handling.
