Skriv en kommentar
Da Emma opdager en blå kuglechip i sin nakke, så bliver hun klar over, at noget er helt galt – og hvorfor er det kun hende, som har sådan én? Inden vi kommer så langt, så skal vi igennem en masse mystiske ting. For hvad er der med den meteorsten, som er styrtet ned og ramt Middelbo? Hvad er det for et mystisk firma, som pludselig rykker ind i byen? Hvad er det, der sker med Emmas lærer? Er det drøm eller virkelighed, og hvem vil overhovedet tro på hende, hvis det skulle være sandt?
Noget er ligesom ved at overtage Middelbo, og heldigvis finder Emma en flok unge, som hun kan betro sig til. De er nemlig selv på sporet af noget. Endelig hører hun sådan for alvor til et sted. Lige med den undtagelse, at alt synes at ske med hende i den absolutte nærhed. Hvorfor rammer tingene aldrig de andre? Den nye Netflix-serie Chosen er pæredansk, og er streamingtjenestens femte danske tv-serie. Chosen følger nemlig i hælene på The Rain, Equinox og Nisser, men har sit forbillede et helt andet sted, om end vi stadig befinder os på Netflix. Mon ikke der er luret lidt til Stranger Things? Vi kører i hvert fald med både noget uforklarligt udefra, nogle unge mennesker, som skal forsøge at hitte rede i det hele samt et synthet soundtrack med noter af retromusik.
Dog når Chosen ikke i nærheden af Stranger Things, eller nogen anden scifi-serie med bare lidt potentiale og anerkendelse. Den står desværre ret svagt og kommer til at gabe over for meget – endda uden at komme ret meget ud af flækken. På blot 6 afsnit a 40-45 minutters tid, så er det ganske utroligt, at der er så lidt fremdrift. Det er livsfarligt for en serie, ikke mindst i disse tider, hvor tjenesterne er mange og udbuddet er så stort. Det bliver aldrig sådan rigtig spændende, for den formodede trussel er gemt for meget i baggrunden. Dette gælder faktisk langt frem i serien. I stedet får man et noget misforstået ungdomskulturbillede, hvor Emma kæmper med både jobfastholdelse, kærestekvaler, venneaccept og intim udfoldelse. Figurerne omkring Emma er noget grå og støvede, og hverken venner eller familie evner at give vores hovedrolle noget modspil, og ej heller at byde på lidt kant og autencitet.
Chosen er en mat science fiction-forestilling, hvor jeg efter 4 afsnit ikke engang havde fundet mig et nedslag omkring en eneste nervepirrende eller spændende scene. Jeg kan ikke rigtig gennemskue hvem, der skulle bide på krogen og føle sig som fixpunkt. På mange måder virker Chosen ret misforstået, og det koster ved kasse et. I min optik rangerer Chosen også som det svageste danske seriekort på Netflix’ platform. Kastanjemanden er etter, skarp forfulgt af Equinox, mens Nisser får bronze og The Rain havde sine momenter, men fremstår ikke som videre memorabel i længden. Der er endda et spring fra The Rain og ned til Chosen, hvilket kan undre da Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo netop har skrevet The Rain. Faktum er dog, at man glemmer at kere sig om karaktererne og ikke finder meget andet en ligegyldige skuldertræk i retning af potentielle rumvæsner og lilla sfærer. Det bliver kun til sølle to stjerner.
