Dette er muligvis ikke hvad filmmagerne havde i tankerne da de lavede filmen, men svaret er overraskende positivt. Lad os starte før filmen. Det er en science fiction film der handler om at en flok teenagere får telekinetiske superkræfter. Det er en såkaldt ‘found footage’ film, altså optaget med håndholdte kameraer, primært båret af skuespillerne selv. Den er langt fra så optimistisk over folk med superkræfter som genren alment dyrker.
Der er information om genren, formatet og lidt om hvorfor den måske gør noget mere med genren end normalt.
Chronicle gør det godt. Den bruger kameraet som en del af karaktererne, giver dem en årsag til at have det med. Og grundet telekinesen får kameraet lov til at gøre ting som vi ellers ville have været foruden.
Hele science fiction delen er naturligvis mest baseret på de unge mænds kræfter, og dermed de special effects der følger med dem. Men på trods af det lave budget ser filmen generelt rigtigt godt ud, og specielt de par store action scener der er, leverer rigtigt vellykket på grund af effektivt brug af kamera og effekter.
Men det største plus ved filmen må næsten siges at være manuskriptet. Det er på ingen måde nyskabende eller innovativt, men det virker effektivt, og de par twists der er puttet ind kommer pludseligt uden at virke urealistiske. De tre hovedpersoner er gode sammen, og det er hyggeligt at se dem lære deres nye kræfter at kende. Dog skal nævnes at filmen har en kvindelig rolle der absolut ikke har nogen funktion i filmen.
Egentligt vil jeg bare stoppe her. Filmen var en fantastisk positiv oplevelse, både tematisk/narrativt og visuelt. Den er helt sikkert værd at se hvis man godt kan lide science fiction og superkræfter, men selv for dem der ikke har en direkte interesse i genren er filmen værd at se. Om ikke andet så bare for at opleve hvordan kamera arbejde kan gøre utroligt meget for en film.