Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
“Found footage” er et filmnarrativ, der er blevet en stor del af nutidens film. Det er en trend, der ikek ser ud til at stoppe foreløbig, og det er der skam mange grunde til, hvoraf de vigtigste naturligvsi er, at det oftest er billigt at lave, og samtidig sælger godt. For at beskrive det mere præcist, er ”found footage” såre simpelt – en af filmens karakterer render rundt med et kamera, og det er de optagelser vi ser i filmen og intet andet. ”The Blair Witch Project” gjorde metoden populær, selvom den kan spores flere årtier tilbage før det. Sidenhen er metoden eksploderet, og skabt et utal af seersucesser; ”REC”, ”Paranormal Activity”, ”Cloverfield” og ”Trolljegeren” for blot at nævne et par stykker. Det er ligeledes en metode, der som oftest bliver skældt ud af anmelderne, da den fjerner en vis kunstnerisk del af filmen, og istedet gør kameraet til en interaktiv del af filmen. Personligt er jeg fortsat tilhænger af metoden af den simple årsag, at den endnu ikke bliver brugt konstant, og stadig føles som et interessant pust til en fortælling, man ellers har set i mange forskellige former.
”Found footage” har indtil nu hovedsageligt været baseret i gyserfilmens verden, men med ”Chronicle” træder metoden nu ind i superhelteverdenen. I superheltefilm ser vi også en fortsat tendens til det mørke, dystre og realistiske som Nolans Batman-film introducerede, og kombinerer man disse to elementer, har du en god idé om, hvad ”Chronicle” er for en slags film. Vi følger tre unge mennesker, der finder et hul i jorden, hvorfra de langsomt får telekinesis-evner. Evnerne tiltager og ansvaret bliver større. Umiddelbart er der ikke meget plot i ”Chronicle”, men dens realistiske tilgang til materialet er nok til, at filmen fungerer. Man føler med de unge ”superhelte”, når en alkoholiseret far tæver den ene, imens den anden kæmper for en kærlighed efter mange års nedture. Naturligvis kommer der modspil til superheltene, da den ene langsomt udvikler sig til en superskurk. ”Chronicle” leger med sit publikums følelser og moral i en sådan grad, at man til sidst betvivler hvad der er rigtigt og forkert, selvom filmen viser os det i den reneste grad. Skuespillet er rundt regnet medrivende, hvor den unge Dane DeHaan som Andrew Detmer er patetisk på den helt rigtige måde, og Alex Russell som Matt Garetty er medfølende og sympatisk i en sådan grad, at man aldrig betvivler hans oprigtighed. Det er dog instruktøren Josh Tranks skyld, at Chronicle er så vellykket som den er. Han udforsker en masse nye måder, at bruge kameraet på indenfor ”found footage” metoden, at han må have udviklet den til det yderste, den kan klare. Trank fastholder ligeledes karakterne som filmens centrum, og forsøger aldrig at haste videre i fortælligen, men lader den dvæle ved flere afsindigt smukke scener, som da de tre drenge bliver enige om, at de netop har bevidnet den bedste dag i deres liv.
”Chronicle” er ikke en film for alle. ”Found footage” har så mange modstandere efterhånden, og selvom jeg anser dette som det mest vellykkede forsøg på metoden, tror jeg ikke, at det er filmen, der vil ændre disse menneskers mening. For dem der ikke har paraderne oppe i forvejen, har de en god oplevelse i vente, hvis de altså ikke forventer der store actionbrag med ”Chronicle”. Det er en dyster og meget indadvendt film, men samtidig også en legende og humoristisk film, der får alle elementer til, at gå op i en højere enhed.
Ekstramateriale – 2/6
Udover de sædvanlige trailers består ekstramaterialet af tre elementer. Lidt info om det sparsommelige soundtrack, et par scener med langtfra færdige effekter og en scene spillet af andre skuespillere. Hvad ekstramaterialet forsøger på med disse ting, er for mig fortsat en gåde, men det er nu ufrivilligt morsomt at kigge igennem alligevel.
SF/Fox.
