Er det dokumentar eller docu-like, det er blændende godt og skuespillerne agere helt naturligt, deres rejse gennem noget mere eller mindre uforståeligt, gennem deres rejse i asien.
2 fyre fra England, har brug for syre, for hjemlige substanser i form af engelsk fodbold (FC Liverpool), for at klare skærene, så opholdet bliver så behageligt som muligt. Men da den enes konto pludselig er tom, opstår der konflikter imellem dem, er jalousien er også en rejsedeltager.
En anden, er nærmest strandet på sit hotel i Bangkok, Thailand, og sidder med telefonen for at komme videre på sin rundrejse. Hendes thailandske rejseguide bliver pludselig en slags hemmelig fiktiv flirt, hvor følelserne opstår.
Chris O´Dowd er irlænder og midlertidigt flygtet fra sit land, sin pub, for at finde roden til de store spørgsmål, og gennem sin tur i Indien, hvor han virkelig får levet sig selv ud, og kommer tæt på sine omgivelser, lægger svaret stadig derhjemme.
Den sidste vesterlændinge, har taget sin tilflugt i et Osho center, for at søge lykken, harmonien, men ved en seance, en danseforestilling, er der ingen partner til hende, og hvor det hele er pakket ind i vat, virker det pludselig alt for voldsomt, og hun indser at hun må videre, og leve livet på de præmisser det nu engang bliver levet, for der måske at finde lykken, og sig selv.
Sonja Heiss imponere med disse 5 billedligt fortalt rejsebreve, og har god sans for det komiske i det absurde. Det virker særdeles troværdigt, og figurerne har alle noget på hjerte, og viser flere dimensioner, og mennesketyper. At hun kæder to af dem sammen senere, gør det kun mere interessant. Hun er et interessant kort i fremtiden.
Selve arrangementet blev noget forstyrret af at filmen lidt over midtvejs knækkede, og måtte genoptages, hvor operatørrummet havde glemt at slukke for baggrundsmusikken, og at det nye genoptagede punkt i filmen var et stykke længere fremme. Det skimmer noget for en Film Festival der gerne vil markere sig som et seriøst dansk svar på Berlinale, Cannes m.fl.
