Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da “Clash Of The Titans” ramte biograferne tidligere i år, var det vel kun de færreste, der vidste, at dette faktisk var en genindspilning. Den oprindelige “Clash Of The Titans” er fra 1981, og den høstede på ingen måde den succes som mange datidige eventyrfilm gjorde på trods af, at den havde alle de rigtige ingredienser. “Clash Of The Titans”, både den nye og den gamle, er et effektbrag, men begge bliver nok glemt i filmhistorien, da ingen af dem indeholder den timing eller kitschede værdi, der skal til, for at gøre dem til en kultklassiker.
“Clash Of The Titans” hiver fat i den græske mytologi, og tager sig et par friheder undervejs til at justere myten om Perseus. Her er alt fra de store guder som Zeus og Thetis til adskillige væsener som den mægtige Kraken og Medusa, men på trods af et enormt tempo og en masse kreative idéer, føltes det hele underligt tomt og fladt. Det hjælper naturligvis ikke meget, at effekterne er utroværdige og ufrivilligt latterlige selv efter datidens standarder (hvorfor i alverden har man valgt at når Calibos vises i fuld figur, bliver det til en sær stop-motion figur, når man bare kunne have givet skuespilleren, med i øvrig fin make-up, en latex-hale?). Måske er problemet i sidste ende, at det går alt for hurtigt. Man når aldrig at komme ind i historien, før der sker noget nyt, og skaberne af filmen må have tænkt, hvad de fleste i Hollywood stadig gør i dag - bigger is better.
Det er en synd og skam at “Clash Of The Titans” ikke kan leve op til sit præmis, for der er masser af gode idéer undervejs, som desværre bliver ødelagt en smule af den uengagerende historie og nogle effekter, der får en til at smågrine. Med det sagt, så er originalen bestemt oceaner bedre end genindspilningen, og der er alligevel noget sært underholdende ved de ting der ikke fungerer i filmen. 80’er stemningen er ligeså intakt, så med overskuespil selv af den fremragende Maggie Smith, kiksede frisurer, stop-motion (der i øvrigt ses gjort langt bedre i den 20 år ældre “Jason & The Argonauts”) og en fandenivoldskhed (bl.a. er overguden Zeus en noget så grum gud - på trods af, at han skal repræsentere det gode) er det bestemt en seværdig film, hvis man er til den slags. Personligt havde jeg dog forventet noget helt andet end en 80’er film, der rummer de samme mangler som mange af nutidens Hollywood film - for stor fokus på effekter, for lille fokus på historien og karaktererne.
Billede & Lyd - 4/6
Billedet har aldrig set bedre ud, og jeg betvivler at man kan få det bedre. “Clash Of The Titans” har altid haft sin del af gryn i billedet, og man har fået fjernet det meste, uden at effekterne kommer til at fremstå værre end de er. Lyden er desværre blot et ukomprimeret stereospor, som ikke rummer de store detaljer. Alligevel lyder det oftest ganske overbevisende om end ikke særligt imponerende.
Ekstramateriale - 2/6
Et kvarters interview med produceren gør ikke det helt store. Sært nok mangler kommentarsporet fra DVD’en på denne udgivelse, som dog ikke er værd at snakke om alligevel. Udover det er der et galleri fra filmen, så en temmelig skuffende omgang ekstramateriale.
Warner Home Video.
