Vi dumper ned i en filmisk set meget traditionel amerikansk familie. En far, der har travlt med sit arbejde. En mor, der har travlt med at få hjemmet til at hænge sammen og tre børn, 2 piger og en dreng, der har travlt med at drille og udfordre hinanden. Familiens helt centrale udfordring er imidlertid, at drengen – Zach – er ramt af knoglekræft. Trods adskillige operationer og endnu flere kemo-behandlinger står det klart, at Zach ikke bliver meget ældre.
En svær pille at sluge for en 17 år gammel knægt, der er ved at være færdig på college. En lærer beder klassen om at gøre sig tanker om fremtiden, så eleverne kan blive klædt på til at skrive ansøgninger i forbindelse med videre studier. Zach er i sagens natur dybt, dybt fortvivlet. Det giver ham ikke meget mening, når han er sørgeligt bevidst om, at han kun har ganske få måneder tilbage.
Zach har en åndsfælle og musikalsk legekammerat i veninden Sammy. Sammen skriver de sange, som indtil da kun havde været til deres egen eller skolekammeraters fornøjelse. Da Sammy uploader en sang – ”Clouds” - til YouTube tager det fart og snart står Zach med en pladekontrakt. I hans situation er det ultimative mål nået. Han trodser sin alvorlige diagnose og lever den musikalske drøm ud – og bringer dermed glæde ud til andre.
Historien – der er taget fra den virkelige verden – har en lang række af de elementer, der kunne have gjort filmen til en tåreperser af dimensioner, men det er lykkedes instruktøren Justin Baldoni at stille skarpt på hverdagen i familien Sobiech og ikke mindst på følelseslivet for en ung mand, der så småt begiver sig ud på kærlighedens veje og vildveje i forhold til sin kæreste, Amy.
Fin Argus står stærkt hovedrollen som Zach. Han udtrykker fint det komplicerede – eller snarere desperate – følelsesliv, der er i spil og Sabrina Carpenter er nærværende, forstående og overbærende som Sammy. De udveksler tanker om stort og småt – og der er ikke tilløb til kæresteri, selv om Zachs kæreste Amy, der spilles af Madison Iseman, har det stærkt på fornemmelsen. I de sidste måneder af Zachs liv er der med andre ord også plads til helt sædvanlige ungdommelige skærmydsler.
Zach og Sammy når frem til at udgive en EP under navnet A Firm Handshake og den sang, der også er filmens titel, nåede i oktober 2020 helt til tops på hitlisten på iTunes. Efter Zachs død etablerede hans familie endelig en fond til forskning i børnecancer.
Hvad kan man bruge historien til? Jeg tænker, at den først og fremmest lægger vægt på at man skal følge sine drømme og aldrig give sig hen til mismod. Det lyder nemt – hvilket filmen faktisk viser, at det absolut IKKE er. Derudover bærer filmen også et budskab om – som Sammy og Amy gør det i filmen - at vise nærhed og omsorg over for vores medmennesker, når de er i en udfordret. Det lyder også nemt, men det er ikke altid det første skridt er let at tage. Det kan filmen måske motivere til?