Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De fleste Disney- og Pixar-fortællinger indeholder emner om død, tab og sorg, men det er sjældent at dette emne er hovedemnet. Oftest er det et led i en hovedkarakters udvikling, men i Coco har man simpelthen valgt, at døden skal spille en hovedrolle. Det er efter min mening et rigtig modigt, men også klogt valg, for på den måde at lære børn, unge og voksne om døden og anskue den gennem øjnene på andre kulturer. For i Coco har Disney/Pixar fortsat med at lade deres historier udspille sig i en ny og spændende kultur. Hvor de ældre Disney-klassikere oftest afspejler ældre europæiske eventyr, så har Disney og Pixar i det nye årtusind ladet deres film udspille sig i andre lande og kulturer end dem vi normalt kender til. Hvor film som Snehvide (1937), Askepot (1950) og Tornerose (1959) ville kunne foregå i et hvilket som helst europæisk land, så har nyere tids film ladet os komme med til Skotland i Modig (2012), Polynesien i Vaiana (2016) og nu til Mexico i Coco.
Filmen handler om den unge dreng Miguel, der er et spirende musiktalent. Desværre er det forbudt at spille musik i hans familie og Miguel må derfor øve sig i smug. På De Dødes dag, en mexicansk traditionel helligdag, tager tager Miguel ind i de Dødes Land for at finde Ernesto de la Cruz; Miguels afdøde idol. I De Dødes Land møder Miguel masser af familiemedlemmer og den charmerende fupmager Hector og sammen tager de ud på en magisk rejse for at finde ud af hemmeligheden om Miguels familie og det musikalske forbud der ligger over familien.
Og hvorfor hedder filmen så Coco? Jo, det gør den, fordi at familiens bedstemor hedder Coco, og hun spiller en vigtig og meget central rolle i filmens handling, der dog ikke kan afsløres uden videre. Coco skal nemlig opleves, helst uden at vide for meget, for på den måde bliver man som seer overrasket over den fantasirige handling, der hele tiden ændres og overrasker. Musikken spiller en rigtig stor rolle i filmen, da Miguel gerne vil være musiker ligesom sit idol Ernesto de la Cruz, og filmen er spækket med gode og rørende sange, ikke mindst den Oscar-vindende sang Remember Me/Forglemmigej, der også har stor betydning for filmens handling. Coco vandt også en Oscar for bedste animerede film, og bag filmen står også en af Pixars mest succesfulde instruktører, Lee Unkrich, der også står bag film som Toy Story 2 (1999), Monsters, Inc. (2001), Find Nemo (2003) og Toy Story 3 (2010), så det er virkelig en mand, der ved hvordan sådan en film skal skrues sammen, så den indeholder alle de gode aspekter af en Disney/Pixar-film.
Endnu engang må man også bare rose de fuldstændig vanvittige animationer, der især kommer til udtryk når Miguel rejser ind i De Dødes Land. Her kommer fantasien og opfindsomheden virkelig til udtryk, da animatorerne har skruet en hel storby sammen, der er beboet af de døde. Og døden i sig selv er ikke altid et nemt emne at behandle, men det klarer Coco på en virkelig god måde, der går ind hos både børn og voksne og uden at blive belærende, kommer med en morale om ikke at glemme, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og dem der engang var. Det er meget smukt og rørende, uden at blive kvalmende, og jeg er virkelig imponeret over at sådan et emne kan behandles på sådan en måde uden at blive sørgelig.
Coco er det nyeste Pixar-skud på stammen, og det efter min mening en must-see. Smuk og rørende, sjov og musikalsk. Coco tager os med og viser den flotte mexicanske kultur og minder os samtidig om, hvad der er vigtigt her i livet. Jeg kan ikke andet end at give Coco topkarakter.
Ekstramateriale
Blu-Ray-udgaven af Coco indeholder følgende ekstramateriale:
Velkommen til festen
Min familie
Dante
Lær at tegne et skelet
Kommentarspor
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
