Skriv en kommentar
Vi har allerede indenfor ganske kort tid fået serveret en film om modens første dame, Coco Chanel, i form af ”Coco før Chanel”.
Anden film på programmet om damen bag det berømte label er Jan Kounens ”Coco Chanel & Igor Stravinsky”. Baseret på bogen ”Coco & Igor” af Chris Greenhalg fortælles historien om de to prominente personers tilsyneladende affære.
Året er 1913 og vi befinder os i Paris, hvor Coco Chanel (Anan Mouglais) arbejder og bruger tid på sin elsker, Athur Boy Capel. En aften overværer Chanel komponisten, Igor Stravinskys (Mads Mikkelsen), nyeste musikstykke, ”Le Sacre de Printemps”. Tilsyneladende er hun den eneste der bliver begejstret for den eksperimenterende musik. Hun bliver så glad for Stravinskys musik, at hun inviterer ham og hans familie til at bo og arbejde i hendes villa. En affære mellem Chanel og Stravinsky udvikler sig og det skaber splid i familielivet og idyllen.
Filmen er overdænget med smukke, stemningsfulde billeder med smukke mennesker i smukke rober og klæder. Men billeder skaber ikke altid handling. Der er ikke megen handling i fortællingen om Coco Chanel og Igor Stravinskys affære.
Anna Mouglalis portræt af Coco Chanel efterlader ikke spor og tanker om et venligt væsen. Indtrykket er ikke rosenrødt og tiltrækkende. Mads Mikkelsen er tør, kynisk og nærmest uden nogen form for ansigtsudtryk den russiske komponist, Igor Stravinsky. Når begge hovedpersoner er uden særlig vild mimik og følelsesladet register bliver en kemi mellem de to parter aldrig rigtig til noget. Og så er der ikke meget ved en kærlighedsfilm.
”Coco Chanel & Igor Stravinsky” har et problem der desværre ødelægger alt. Filmen er kedelig, tør og mangler passion. Det er ikke et godt træk når man vil filmatiserer en kærlighedsaffære. Flotte billeder kan ikke redde en hel film fra at miste gejsten halvvejs.
