“There´s something nasty in the woodshed”, siger familiens overhoved Ada Doom (!) tideligt og silde og får på den måde fastholdt sin skrantende familie på en ligeså skrantende gård et sted i England i 30-erne. Ordene står oprindeligt i engelske Stella Gibbons første roman ”Cold Comfort Farm” fra 1932, og er nu gledet over i sproget og blevet en klassisk engelsk talemåde.
Instruktøren John Schlesinger, som vi ellers mest forbinder med realistiske dramaer som ”Billy Liar” (1963), ”Midnight Cowboy” (1969) og thrillere som ”Sunday Bloody Sunday” (1971) og ”Marathon Man” (1976), har gjort en elegant filmatisering af Gibbons debutværk. I romanen er ironien over de civilisations-pessimistiske, sjælevridende og land-idylliserende romaner, som vi kender dem fra D. H. Lawrence og Thomas Hardy, evident – og hos Schlesinger ligeså. Manden arbejder i bar, svedig overkrop og solskin, imens kvinden ser beundrende til fra vinduet. Flødebolledigterspiren vandrer ligeså svedig udover markerne. I køkkenet vaskes der op med en pilegren i stedet for en børste. I laden kneppes der ligeså regelmæssigt i høet, som der fødes børn. I kirken nedkaldes pinslerne over den bogstavelig talt rystende menighed. Osv, osv. Der er mao. ikke ende på de landlige herligheder, der alt sammen serveres med dannelse; dvs. med traditionens selvfølgelighed og på formfuldendt engelsk.
Men ind kommer den forældreløse overklassepige Flora (Kate Beckinsale), der mangler forsørgelse, indtil hun vil springe ud som den nye Jane Austen, når hun fylder 50. Så hun sender breve rundt til mere eller mindre ukendte grene af familien, for at finde et passende sted at lade sig underholde. Valget falder på den mystiske Cold Comfort Farm, hvor Ada Doom (Sheila Burrell) regerer over Starkadder-familien fordi ”there´s something nasty in the woodshed”.
Længe går der ikke inden Flora får rusket godt og grundigt op i den herskende uorden, og familiemedlemmerne en efter en frigjorte forlader den synkende skude Cold Comfort Farm: Seth Starkadder (Rufus Sewell) bliver opdaget af en hollywoodagent; Elfine Starkadder (Maria Miles) bliver gift med noget lavaddel; Judith Starkadder (Eileen Atkins) bliver wienerlægen Dr. Adolph Müdels (Frederick Jaeger) yndlingspatient, og Amos Starkadder (Ian McKellen) springer ud som dommedagsprædikant i Amerika - kun Reuben Starkadder (Ivan Kaye) bliver tilbage på gården, som selvfølgelige blomstrer vældigt op nu. Med hensyn til Flora, ja så giver hun forfatterflødebollen My Bug (!) (Stephen Fry) den kolde skulder og hentes i flyver af sin udkårne – så gad vide, om hun nogensinde fik skrevet sin roman som 50-årig! Og det der grimme i brændeskuret … Nej, nu har jeg røbet alt det andet. Jeg kan kun anbefale, at man selv ser denne lille velspillede og veliscenesatte perle.
Der er i øvrigt intet ekstramateriale på DVD-en, end ikke de obligatoriske trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.