Skriv en kommentar
Lige nu kommer der til at ske noget, som jeg aldrig har prøvet før. At undlade at anbefale publikum at se en film, som ender på en 4-stjernet anmeldelse… Og hvorfor så det? Jo, ganske enkelt fordi denne dobbelte Oscar-nominerede dokumentar er ækel helt ind til benet. Helt ind til det ben, som maddiker med sikkerhed æder sig ind til, hvis du lader dig indlægge på et hospital, som skulle foregive at være eksperter i brandsår. Ja, patienter med brandsår får ikke renset deres sår. Nogle efterlades med at hvidt lagen over hovedet – overladt til dem selv – så du kan i realiteten ske at vågne op til et ligklæde over dit korpus. Simpelthen fordi korruption, økonomi og afpresning er kutyme på dette sted. Tilmed viser det sig at hospitalet har en aftale med et skandaløst firma, der leverer desinfektionsmiddel, som er fortyndet ti gange. Ergo 10 gange forringet kvalitet, for at spare på de dyre dråber, som så kan sælges i tilsvarende 10 gange så store mængder. Mit lighedstegn laver dermed et udslag, der hedder, at det er langt farligere at lade sig indlægge end at blive hjemme.
Det er simpelthen rystende billeder, der løber over skærmen, når du sætter Collective på. Ikke alene er denne dokumentar Oscar-nomineret i kategorien for bedste dokumentar, men faktisk i så stærk en kaliber at den også dyster i bedste internationale film-kategorien. Jeg forstår det dybest set godt. Med danske briller så sætter jeg min lid til Druk, men jeg anerkender fuldt ud, at Collective er en film, som var og er nødt til at finde vej til vores bevidsthed. Men det er ikke med et vidst ambivalent forhold, at jeg kaster den ud i æteren. Den kynisme der hærger i hospitalsledelsen og sundhedssektoren er mildest talt horribel. Magtspil af værste skuffe og med menneskeliv på samvittigheden. Alt sammen undersøgt og dokumenteret af en rumænsk avis, som man følger i deres utrættelige kamp for at få sandheden frem og de ansvarlige stillet til ansvar.
Udgangspunktet er en brand på et rumænsk spillested kaldet Colectiv. Efter en metal-koncert udbrød der brand i noget akustisk skum forårsaget af fyrværkeri. Mangelfulde nødudgange gjorde at en større menneskemængde mistede livet i en omfattende brand, mens adskillige pådrog sig seriøse brandsår og efterfølgende blev indlagt for deres skader. Skader som de endte med at miste livet på, da kommunikation og overflytning var særdeles mangelfuld og på uhyggeligvis også fordi at hygiejnen var en by i Rusl…. eller i hvert fald ikke forenelig med europæisk standard. Der er særdeles skrækkelige optagelser inde fra spillestedet, og det går lynende hurtigt, fra det øjeblik branden registreres til at publikum opdager, at de er fanget i en livsfarlig brandfælde.
I dokumentaren oplever vi både en række pårørendes historie samt nogle overlevendes kamp for førlighed og bearbejdelse. Skarpest står dog journalisternes kamp for at afdække ethvert aspekt i sagen. Hjælp får de i hvert fald ikke fra magthaverne, som forsøger at tildække hændelsernes rette sammenhæng. Det er ufatteligt stærke sager, og man fatter nærmest ikke den ikke eksisterende medmenneskelighed, som forefindes her. Collective er en uafrystelig dokumentar, som du i realiteten ikke må snyde dig selv for, men har du tendens til sart sind, så skal du nok ikke se den alene. Jeg er personligt spændt på at følge Collective om en håndfuld uger til det store Oscar-show.
