Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tilbage i 1980 lavede den amerikanske astronom og astrofysiker Carl Sagan en række dokumentarprogrammer til public service kanalen PBS. Programmerne, med titlen ”Cosmos” tog udgangspunkt i det univers, mennesket er omgivet af. Med en pædagogisk tilgang til emnet præsterede Sagan at formidle yderst kompliceret materiale til det amerikanske publikum, der sultent sugede den nye viden til sig. To af Sagans trofaste publikummer var den unge studerende og astrofysiker in spe, Neil deGrasse Tyson samt en knægt ved navn Seth MacFarlane, der senere skulle vise sig at have et veludviklet funnybone. Fascinationen af Sagans univers var ikke til at tage fejl af, så da muligheden kom, greb MacFarlane og Tyson chancen og lavede en ny og opdateret ”Cosmos” nu med et ”A Spacetime Odyssey” klasket på.
”Cosmos: A Spacetime Odyssey” består af tretten afsnit, der hver især tager udgangspunkt i et videnskabeligt spørgsmål, eksempelvis; Hvordan ser universet ud? Eller hvad er evolution?
Spørgsmålene bliver besvaret af Neil deGrasse Tyson, der fungerer som showets ankermand, og guider os igennem videnskabens vidunderlige verden. Problemstillinger, videnskabelige teorier og historiske facts visualiseres ved hjælp af computeranimation, tegnefilm og realfilm. For at få det hele til at hænge sammen har producenterne og Tyson opfundet en finurlig gimmick kaldet fantasiens rumskib, der frit kan bevæge sig i mellem universets yderste kanter. Ombord på fantasiens rumskib fortæller Neil deGrasse Tyson på pædagogisk vis om de udvalgte emner.
"Cosmos" er et fascinerende bekendtskab, der appellerer til den indre nørd. Neil deGrasse Tyson fungerer utrolig godt som formidler, og han formår at gøre selv den tørreste teori levende og interessant.
Visuelt kan "Cosmos" ikke leve op til andre beslægtede dokumentarserier, som eksempelvis "Menneskets planet" (2011), dertil er de animerede effekter simpelthen for dårlige. Man kan ligeledes diskutere om Tyson til tider ikke er lige lovligt pædagogisk i sine formuleringer, der enkelte steder virker overforklarende.
Efter at have set ”Cosmos: A Spacetime Odyssey" kan man ikke undgå at føle sig lidt lille. Man forbløffes over hvor langt mennesket er nået teknologisk, og hvor lidt det egentligt betyder i forhold til det samlede univers. Mennesket er universelt set kun et støvkorn i et uendeligt rum. Går man rundt med en indre nørd er ”Cosmos: A Spacetime Odyssey" ikke til at komme uden om.
Ekstramateriale
Der er ganske meget bonusmateriale til ”Cosmos: A Spacetime Odyssey". Til seriens første afsnit har seriens producenter, afsnittets instruktør og den ansvarlige for animationerne indtalt et ganske fint kommentatorspor. Sporet giver et fint indblik i produktionen, uden at det bliver tungt og kedeligt. Dog kunne man godt savne Neil deGrasse Tyson og Seth MacFarlanes input, da de to unægteligt spiller en enorm rolle i tilblivelsen.
I "Cosmos: A Spacetime Odyssey - The Voyage Continues" bliver seriens tilblivelse dokumenteret med stor grundighed via masser af interviews og bag-kameraet optagelser.
"Celebrating Carl Sagan: A Selection from the Library of Congress Dedication" beskriver arbejdet med at få alle Carl Sagans personlige noter og breve optaget i det amerikanske nationalbibliotek. Den tredive minutter lange film tegner et varmt portræt af videnskabsmanden Sagan, der desværre døde relativt tidligt.
I "Cosmos: A Spacetime Odyssey at Comic-Con 2013" er hele holdet taget på den legendariske Genre-messe for at fortælle om den nye tv-serie. Det er ganske underholdende, og overraskende at se hvor mange dedikerede fans den oprindelige serie stadig har.
Ekstramaterialet til "Cosmos: A Spacetime Odyssey" er gennemført godt og ganske interessant. Ligesom serien, bruges der tid på at forklare sammenhængen bag kameraet, på en underholdende og sjov måde.
Ekstramaterialet til "Cosmos: A Spacetime Odyssey" får 4 ud af 6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
