Skriv en kommentar
En af Hollywood største og mest stolte genrer Westernfilmen har i Cowboys & Aliens fået et moderne tvist af populærkulturens nuværende stræben efter at kunne kombinerer og re-fortolke tidligere tiders kulturelle skatte. Bare alene i år kommer der to forskellige Snehvide re-fortolkninger (Snow White and the Huntsmen og Mirror Mirror) og en Hans og Grethe plus et hav af remakes og efterfølgere. Det har altid været populært i Hollywood at kigge bagud og genindspille, men nu bliver gamle film, historier og genrer sågar moderniseret til nogen gange ukendelighed og andre gange infantile legesyghed.
Cowboys & Aliens starter ud som en klassisk Western i bedste John Ford stil med de åbne golde landskaber a la Monument Valley og den ensomme cowboy med den mørke fortid. Her er det Jake Lonergan (Daniel Graig) der vågner op midt på prærien iført et mystisk armbånd og et mindre hukommelsestab om fortidens hændelser. Jake bevæger sig ind til lille by Absolution, hvor han krydser klinger med den snotforkælede Percy Dolarhyde (Paul Dano), der er søn af den skrubeløse rigmand og krigsveteran Woodrow Dolarhyde (Harrison Ford). Byens Sherif Taggart (Keith Carradine) fængsler Percy for drabsforsøg og samtidigt finder Jake ud af at han tilsyneladende er eftersøgt røveri med en høj belønning og bliver taget til fange af byens sherif. Dog ønsker Woodrow at have fingrene i Jake, som har stjålet Woodrows guld. Men så kommer der nogle Aliens, og hele historien ændrer sig radikalt!
Og det er her at filmen tager en drejning for det værre. For indtil da har filmen været en ganske pirrende western, hvor intriger mellem byens tyraniske pengemænd og lovens lange arm og den udefrakommende antihelt har skabt en både dramatisk og vedhængende historie, der indtil da, havde været på højde med flere af fortidens klassiske revolverfilm. Faktisk har filmen indtil rumvæsnernes fremkomst succesfuldt fået tilskueren til at glemme filmens alt for afslørende titel ’cowboydere og rumvæsner’, for i stedet at have engaereret publikum i et velspillet stykke nostalgi prærielagkage.
Det er med selvfølgelig meningen at rumvæsnernes indtræden i filmens westernunivers, skal være overraskende og virke som et komisk tvist på hele misæren, men desværre for filmen bliver alt hvad der var på spil og alt hvad der nu var bygget op at spænding, afløst af en forvirrende og intersigende omgang rumvæsenjagt, når flere af byens borgere bliver bortført. Resten af filmen spørger man sig selv om, hvor skal filmen hen? Hvad blev der af dramaet og alle intrigerne? Og skal de nu alle blive venner og dannes fælles front til trods for deres etablerede uvenskab? Man kan vel nærmest sige at rumvæsnerne kommer på et højst ubelejrigt tidspunkt og på irriterende vis ødelægger handlingen.
Konceptet med rumvæsner i den vilde vesten er såmænd et hæderligt tvist, for hvis der er rumvæsner i dag, kan der ligeså godt have eksisteret rumvæsner for 100-150 år siden. Men tvistet gør bare filmen useriøs og uvedkommende. Dertil bidrager Jacks tilbagevendende flashbacks fra fortiden ikke til noget som helst andet end fyld i den allerede alt for lange to en halv time film. Faktisk stagnerer handlingen til tider fuldstændigt og glemmer at komme videre mod noget meningsfyldt.
Man kan ikke undgå at tænke på Jason Bourne i det vilde vesten, når den hårde nyser Jack går helt kong-fu cowboy med amnesi. Craig gør ikke meget mere end han behøver, men det er også svært at udfolde sig i det uforudsigelig univers filmen bevæger sig ind i. Harrison spiller for en gang skyld skurken som den onde oberst der både er ubehagelig kynisk og udspekuleret. Men ved rumvæsnernes indtræden bliver hans karakter flad og pludselig begynder han at være menneske og vise følelser. Parallellerne til terrorisme begynder her at være tydelige. Hvordan både samfundets mønsterborgere, de lovløse, loven og de skrubeløse indianere forener og danner fælles front for at bekæmpe den udfrakommende terrorisme (rumvæsnerne). Det virker som en nytteløs kamp med revolver, bue og pil mod rumsvæsnernes flyvende tallerkner, der både bomber og indfanger menneskerne som fisk i en ruse. Men selvfølgelig handler det om strategi og hver af de forskellige samfundsgruppers krigsherre diskuterer taktik for at kunne besejre de uinviterede.
Instruktøren Jon Favreau (Iron Man 1+2) viser i første halvdel af filmen, at han kan mestre en velspillet og pirrende westernfilm, men da hele filmens koncept med at bringe de uventede gæster ind kører filmen ud på et sidespor, bliver den både utilregnelig og uforudsigelig på en meget forkert måde. Man bliver i tvivl om, hvad det hele handler om. Cowboys & Aliens er desuden unødvendig lang og trækker ud, og når filmen er slut kan man ikke undgå at føle sig en smule skuffet over resultatet. Man kunne godt fristes til at sige, at Hollywood måske skulle forsøge sig igen. Men det behøver vi nok ikke at fortælle dem. Det gør de nok alligevel.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
