Festivalen blev skudt godt i gang med ”The Boat The Rocked”. Ganske vist et lettere utraditionelt valg, da filmen havde premiere dagen efter åbningsceremonien, men arrangementet viste sig at være en succes, hvor der på vanlig vis blev uddelt champagne til de fremmødte i Imperial. Dagen efter udfoldede festivalens program sig for alvor, og for en person med pressekort som jeg, har det været svært at lægge et program, da der er alt for mange film med alt for få visninger. Dette er dog noget der typisk har vist sig at være et problem på filmfestivaler, men jeg tror nu CPH:PIX i langt de fleste tilfælde, har valgt de rigtige biografsale og det rigtige antal visninger. Jeg har personligt ikke været udsat for et udsolgt arrangement, bortset fra ”U23D” i Planetariet samt visningen af ”Riget På Riget” (hvor Lars Von Triers mesterværk ”Riget” bliver vist på Rigshospitalet med tilhørende hospitalsmad for at øge stemningen) har jeg heller ikke hørt om nogle. Derimod er der ofte ret tomt til konkurrencefilmene. Jeg var f.eks. inde og se en sær svensk film ved navn ”Guidance”, der blev vist i den største sal i Dagmar. Her var der stort set ikke andet end presse blandt publikum, og vi var vel nok 20 mennesker i alt, så man kan ikke sige at konkurrencefilmene får den største opmærksomhed fra betalende gæster. Filmen var såmænd underholdende nok. Den handler om en midaldrende mand med rygproblemer, der melder sig til et personligt seminarium, som tager udgangspunkt i udviklingen af selvet vha. provokation og stress. Man ved aldrig hvor man har filmen, eller hvad den vil udvikle sig til, og i kraft med hovedpersonens forhold til sin ”terapeut”, vokser interessen. Ikke noget mesterværk, men stadig en interessant film. ”Guidance” er en del af New Talent Grand Prix, hvor min personlige favorit stadig og sikkert hele vejen igennem er norske ”Nord”, som jeg så til Berlin Filmfestivalen. Hvis der er interesse for denne, eller de andre jeg allerede har set i denne konkurrence (”Katalin Varga” og ”Gigante”) henvises der derfor til de artikler jeg skrev dengang, som også er her på On-z.
CPH:PIX har stablet en række af fester og særarrangementer på benene, hvor man kan opleve ting man ikke gør til hverdag. Jeg har f.eks. været inde og se den norske splatterfilm ”Død Sne” på et så makabert sted som Glyptoteket, hvor man under forestillingen var omringet af store, ildevarslende statuer. En spændende oplevelse og en vellykket og kreativ film. ”Død Sne” har måske ikke meget handling, der på den mest typiske måde lader en gruppe unge i en hytte blive udsat for en masse vold – denne gang i form af nazistzombier. Både med en let forståelig humor samt en masse opfindsomt splat, er det ikke helt forkert at sammenligne denne film med ”Braindead” og ”Cabin Fever”.
Af andre film jeg har haft fornøjelsen af at se, kan nævnes ”Choke”, der er skrevet af forfatteren bag ”Fight Club” (og det kan mærkes), hvor Sam Rockwell vel nok spiller sin livs rolle indtil nu. Han har en komisk timing lignende den undervurderede David Duchovny, og det er rart at se ham spille så afslappet som han gør. Også den surrealistiske ”Pussy Soup” bør nævnes, hvor en kattebamse omgås i en verden af "normale" mennesker. Selvom filmen dør lidt ud hen imod slutningen, er der masser af gal japansk humor undervejs, og den slags kan man sjældent få nok af.
Jeg er godt tilfreds med festivalen indtil nu, selvom man sagtens kan mærke stressen hos folkene bag CPH:PIX. Det er svært at fortælle dem, at de bør slappe af, alt kører indtil nu gnidningsfrit, for man er nu ikke selv i deres sko. De bør dog klappe dem selv på skulderene, og jeg håber at festivalen indtjener omkostningerne tifold, så vi kan få noget, der kvalitetsmæssigt ligner det vi har fået i år til næste år. Jeg skriver om flere oplevelser samt om priserne, når festivalen nu engang er forbi.
