Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Crash

2. marts 2006 af Claus Larsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Crash billede

Det er de små sammenstød, der skaber verden. Crash er en klassefilm

Ikke ufortjent er Crash nomineret til 6 oscar-statuetter, når årets største filmprisuddeling snart løber af stablen. Det er Paul Haggis, der står bag filmen, og det er hans spillefilmsdebut efter flere forsøg med TV-film og serier. Haggis står også bag manuskriptet, og det er nok der vi bedst kender ham, idet han har slået sine folder i Hollywood med forlæg til film som fx Million Dollar Baby, som han sidste år var Osar-nomineret for.

Crash er en af disse typer film, der har mange små handlingstråde, en trend Robert Altman (der i øvrigt får årets Æres-Oscar) skabte med sit mesterværk Short Cuts, og som siden er set i film som Magnolia og Playing by Heart. Vi introduceres til et væld af forskellige karakterer, hvis veje krydser hinanden undervejs på flere forskellige måder. Det kræver naturligvis et meget skarpt og til tider en anelse stift manuskript – men det fungerer. På den måde fungerer det som et filmisk vævetæppe.

Det vil samtidig være omsonst at beskrive et egentligt handlingsforløb, men det handler om en hvilken som helst dag i Los Angeles og blandt de temaer, der står øverst på listen er den stereotypiske racisme, der fyger afsted fra alle sider i bilen. Den kinesiske gangsterfrue skælder en latinamerikansk politikvinde, der ligger i med en afroamerikaner, hvis bror dræbes af en countrylyttende kaukaser med nordiske rødder. Som om det ikke var nok udsættes L.A. District Attorney og hans hysteriske kone for et røveri begået af afroamerikanere med det resultat, at en mexicaner skal udskifte låsene i hjemmet inden han i øvrigt bliver truet på livet af en paranoid persisk mand, hvis kone er ked af, at alle tror de er arabere, der terrortendenser. Filmen tager godt og grundigt fat i smeltediglens paranoide tilstand og ryster posen for mulige skæbnesvangre handlinger. Og så er det bedste endnu ikke fortalt. En hvid politimand, hvis far har kæmpet sig frem belemre en afroamerikansk kvinde foran hendes mand. Dagen efter skal den samme mand tilfældigvis hjælpe hende ud af en brændende bil og være den støttende medborger. Det er veltænkt og til tider en smule fortænkt, men det glemmer man hurtigt i kampen for at følge med i filmen naturlige og fine flow, der gør filmen tilpas i udtryk og længde.

Sådanne narrative konstruktioner overlader ikke meget realisme tilbage i dagligdagsdramaet, men her kommer de på alle kanter fremragende skuespilpræstationer til sin ret. Sådanne film fungerer især fordi karaktererne er så strengt bygget op og leveres med en overdådig sikkerhed. Herligt er det at se to lidt misbrugte skuespillere som Brendan Fraser og Sandra Bullock som overklasseægteparret, der udsættes for røveri. Matt Dilon er den racistiske politibetjent, hvis egne handlinger han udstilles for på grummeste vis. Han er fortjent nomineret til en Oscar. Han er sammen med Don Cheadle, som politimanden med en narkomisbrugende mor og en bror på kant med loven, det tætteste vi kommer egentlige hovedkarakterer.

I andre sammenhænge kunne man nominere hele ensemblet for deres præstation, men det kræver især noget af Haggis’ personinstruktion at skabe dette eminente og stringente spil, der så at sige holder hele vejen.

Tilbage står vi med en film, der i høj grad vil noget. Den vil fortælle om tingenes tilstand i et racistisk og fordomsfuldt Amerika, der har sine små lykkelige historier, som kun skæmmes af det utal af tragedier som filmen også indeholder.

Filmen serveres på et sølvfad fra begyndelsen. Man gribes af de fragmentariske handlingsforløb og glæder sig over harmonien i værket, når det hele efter næsten to timer afsluttes med et Crash, da to biler støder sammen og alting kan begynde forfra. Som en-cellede væsner støder vi sammen og skaber mening i tilværelsen på nøjagtig samme måde som det skete i vores eksistens ursuppe, hvor vi ikke var andet end en-cellede. Et smukt billede af hvor lidt og hvor meget vi alle betyder i vores lille skrøbelige verden.

Der er ingen tvivl om, at Crash er blandt årets bedste amerikanske film og Paul Haggis i øvrigt står til at få mange, nye udfordringer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.

Titel: Crash
Original Titel: Crash
Premieredato: 13. februar 2006
Instruktør: Paul Haggis
Skuespillere: Matt Dillon, Sandra Bullock, Don Cheadle, Brendan Fraser, Terrence Howard, Chris Bridges, Thandie Newton, Ryan Phillippe, Larenz Tate, Michael Peña
Spilletid: 113 min.
Selskab: Blackfriars Bridge og Scanbox (2004)
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...