Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Crazy Heart er centreret omkring den aldrende country-sanger Bad Blake. Førhen et stort navn, nu hensat til hengivne fans og små spillesteder uden at det kaster den store økonomi af sig. Flasken og en pakke smøger er aldrig ret langt fra Bad Blake, så helbreddet er efterhånden også noget skrantende. Han lever et stille liv på landevejen, via de enkelte jobs som hans manager stadig kan skaffe, omvendt er der ikke længere pladeselskaber der tror på flere albums med den detroniserede Bad Blake. I branchen er han overhalet af Tommy Sweet, en ung knøs som Bad Blake har lært alt, og det piner også vores hovedperson lidt, at han sådan er skubbet lidt af pinden.
Alt i alt er der ikke den helt store begejstring at samles om i Bad Blakes liv, lige indtil en ung journalist får lovning på et interview med sangeren. Hun finder vej til Bad Blakes sande jeg og vinder også hans hjerte. Med et er der et lyspunkt i Bad Blakes liv, og hans humør vender i storstilet positiv retning. Dog stopper han ikke drikkeriet, og det vanskeliggør den nyfundne glæde, da ansvar og sprut ikke er den bedste cocktail.
Jeff Bridges (Iron Man, The Big Lebowski, The Men Who Stare At Goats) vandt fortjent en Oscar for bedste mandlige hovedrolle via Bad Blake, og der var tilmed også en Oscar til filmen for bedste originale sang ”The Weary Kind”, som i filmen spiller en afgørende rolle til allersidst. Maggie Gyllenhaal (World Trade Center, SherryBaby, The Dark Knight) spiller Jean, journalisten som kommer helt tæt på Bad Blake. Colin Farrell (Miami Vice, Alexander, Pride And Glory) spiller den unge knøs Tommy Sweet og så er der også en hyggelig rolle til gamle Robert Duvall (Open Range, The Road, Dommedag Nu).
Scott Cooper har ramt Oscar-ånden og skabt nogle parametre hvorfra specielt Bridges kan komme med fuld smæk på sin karakter. Det er stilsikkert og ganske rørende. Jeg havde egentlig gættet på en slutning der krævede lommetørklæde, for mange andre Oscar-film, hvor vores hovedperson er ude på et overdrev med helbreddet som modspiller, ender jo med at ”helten” dør. Sådan er det ikke her, kan jeg godt afsløre – og det er så faktisk lidt af en befrielse.
Som helhed fremstår Crazy Heart som en troværdig fortælling om manden på gaden, som tilfældigvis kan skrive sange som ingen anden kan. Glæd dig til at komme i selskab med Bad Blake, der kan være godheden selv, men også brysk når tingene går ham imod og tømmermændene får overtaget. Crazy Heart er en af den slags film, man sagtens kan tåle at se igen og igen, og opdage nye aspekter i en figurfremstilling. Interessant og meget nærværende.
Ekstra materialet består af en række slettede scener, den obligatoriske trailer samt en featurette med Bridges, Gyllenhaal og Duvall omkring hvad der fik dem lokket med i Crazy Heart.
Fi´lmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
